Livet er en fest,  Skønhed,  Skriblerier

Ambassadør for DermoCosmetic

//Sponsoreret//

I dag et indlæg med lidt nyt fra mig angående min nye “titel” som ambassadør for DermoCosmetic. Jeg er både glad og stolt over at blive prikket som en interessant person for dem og er også vildt spændt på at lære endnu mere om alle de ufattelig mange muligheder og behandlingsformer vi mænd og kvinder kan finde og benytte os af. Og ovenikøbet få mulighed for at teste nogle af dem af og dele mine oplevelser med jer.
At være blevet ambassadør er ikke noget der bare sådan er dukket op ud af den blå luft, men har rødder i det faktum at jeg har været kunde hos DermoCosmetic i nogle år efterhånden.

Forbistrede muskel og hængende øje
Jeg har blandt andet fået hjælp til at sætte en forbistret muskel på min hals på plads. Sådan en muskel der strittede lige ud i luften, når den blev spændt og som har generet mig i mange mange år. Anede ikke at det var muligt at få den til at arte sig før jeg mødte Kristoffer, som nu er min faste behandler. Jeg kontaktede klinikken i sin tid og blev inviteret ind til en forsamtale som det hør og bør sig. Blev først tilset af en dygtig læge og havde nok regnet med at der ville blive sagt, at det kunne man ikke hjælpe mig med, men det kunne man og det gjorde man. Jubiii!
Senere skete brandulykken. Og selv om jeg heldigvis blev forskånet for de værste mén og ar i ansigtet, så havde den varmepåvirkning som mit ansigt havde været udsat for, alligevel lavet ballade i den underliggende hud og mit venstre øje begyndte at hænge og lukke sig mere sammen. Tydeligt. Så tydeligt at jeg selv syntes jeg så træt ud, oppustet ud eller som om jeg havde fået noget i det ene øje. Jeg snakkede med Kristoffer om det og hans kyndige blik og dygtige hænder fiksede øjet …. eller rettere muskulaturen omkring øjet og nu er det tæt på at være ens med det andet. Der må gerne være en forskel – ingens øjne sidder 100% symmetrisk, men mit øje var helt på afveje.
Var oprigtigt nervøs for at der skulle bruges botox – I ved …. alle skrækbilleder og ditto historier, men alt frygt er bragt til skamme. Helt ærligt. Har været super glad for resultatet og altid følt mig i virkelig gode hænder på klinikken – både helt generelt men også i forhold til det lille ønske eller den særlige detalje.
Tryghed er alt
For mig betyder det ALT at føle mig tryg på en klinik som skal hjælpe mig med mit udseende. Det gælder alt lige fra tandlæger til speciallæger og dermed også DermoCosmetic. Så da tiden pludselig bragte det her ambassadøremne op, så var jeg egentlig slet slet ikke i tvivl. Jeg vil rigtig gerne være med til at stå inde for lige præcis den her klinik helt generelt og primært derfor sagde jeg ja til at blive ambassadør. De er super dygtige er de.

At være ambassadør betyder bl.a. at jeg åbent og ærligt fortæller om de ting, som jeg selv har afprøvet eller afprøver i fremtiden. Uden omsvøb og uden pynt. I kender mig godt nok til også at vide, at jeg aldrig går på kompromis med ærligheden og kun indgår samarbejder som jeg synes giver mening. Det her giver mening. For mig. Og forhåbentlig også for jer.
Man kan så utrolig meget i dag for at afhjælpe problematikker, som kan fylde enormt i forhold til ens selvoplevelse, selvværd, indre balance og selv om jeg synes jeg sådan helt generelt følger meget godt med og er rimeligt informeret om muligheder, så bliver jeg stadig overrasket over, hvor hurtigt udviklingen går og hvor fantastiske resultater man kan skabe både for mennesker, som lider af diverse hudproblematikker såsom rosecea og acne, men også hvordan man med meget små justeringer kan opfriske udseendet – både med og uden sprøjter – så det stadig er naturligt og fuldstændig aldeles uden brug af kirurgi.

Læs også:  GIVE AWAY - FILORGA LIFT-STRUCTURE
En snak om selvværd

Selvværd er jo en underlig størrelse. Jeg mener, at noget af den er indre og noget af den er ydre. Hvordan fordelingen af den er, ændrer sig muligvis med alderen, for jeg tror, at der er nogle ting vi er mere “ligeglade” med end andet i takt med at der ryger år ind på kontoen. Det er bare så vigtigt at man i hele selvværdsdebatten ikke dømmer andre, for for nogen vil det at få fjernet kropsbehåring permanent være lige præcis dét der gør en kæmpe forskel for selvværdet, for andre vil det være at få at glattet bekymringsrynken mellem øjnene ud og for andre igen vil det være at få gjort noget ved arrene fra den tarvelige teenage acne. No judgment. Faktum er, at hvis vi vil og vi kan, så er der ofte muligheder.

Jeg håber på det her sker

Noget af det der betyder allermest for mig er at være den bedste udgave af mig selv. Jeg har indset og erkendt, at ulykken har sat sine spor på min krop … og givet selvværdet et par på skrinet … Sådan er det. Det er naturligt og det er ok. Men jeg ruller ikke bare over og lader stå til. Hvis jeg kan gøre lidt for at komme tættere på “mit før”, ja så gør jeg det. Det er ikke alt der kan eller der skal gøres noget ved, men der er nogle ting, som jeg vil være oprigtig glad for at få en hjælpende hånd til. Det er primært de ting, som er synlige for omverdenen, selvom jeg har tøj på. Min hals, mit ansigt og mine hænder især. Det vil sige det jeg ser i mit spejlbillede og det som jeg forestiller mig at andre ser når de ser mig på en helt almindelig dag. Jeg håber at I vil tage godt imod de forskellige anmeldelser af de ting jeg kaster mig ud i og spørg endelig! Her i kommentarfeltet eller på mailen.

Læs også:  Det glæder jeg mig til i 2021: mere investering, en eksamen, mere Louis Vuitton, maling og en flot togvogn
Cooltech fedtfrysning
Til at starte ud med som ambassadør har jeg faktisk afprøvet noget som på ingen måde har relation til ar eller skader, men som jeg simpelthen ikke anede fandtes og så blev jeg nysgerrig. Jeg røg en del ud af min comfort zone og afprøvede en cooltech fedtfrysning. Yes – du læste rigtigt. Fedtfrysning. Og det er saftsuseme en spændende oplevelse – den fortæller jeg om lidt senere. Tror jeg har plapret længe nok nu 🙂
Kristoffer er i øvrigt i gang med en længere forklaring til mig på billedet herunder.
Afslutningsvis, så vil jeg sige, at hvis du nu går og tumler med om et eller andet kan gøres for at hjælpe dig med en udfordring/ hudproblem/ karsprængning osv. du har, så ring og lav en aftale om en uforpligtende snak om mulighederne med en af de gode behandlere hos DermoCosmetic. Klinikken er på Østerbro i København og der er også en afdeling i Virum. Se al den slags info her. Klinikken foretager et hav af gode behandlinger – også en masse du sikkert aldrig vil læse om her, fordi de ikke “er i tråd med mig”, men de kan jo sagtens være lige noget for dig.
Er der noget du drømmer om at få hjælp til? Eller måske har du allerede gjort noget ved det?