Frappé med kaffe og karamel
Mad og opskrifter

Frappé med kaffe og karamel / iskaffe – sommerens drik

En iskold frappé med kaffe og karamel? Ja tak! Det har været vores favorit herhjemme i år og det er så såre simpelt at lave. Måske har du været på MacDonalds og smagt deres? Denne er lidt derhenad 😉

En slags luksus-iskaffe

Iskaffe og frappé med kaffe og karamel har vundet vores hjerter de seneste år og nettet flyder da også over med den svale drik som er så hyggelig i sommervarmen. Vi laver den herhjemme i en laktosefri variant, så Silas også kan få. Han er jo laktoseintolerant.

Opskrift og sådan gør du:

Du skal bruge (til en frappé med kaffe og karamel):

  • knust is – ca. en håndfuld (gem en smule til at lægge i bunden af glasset)
  • ca 1 dl kold (!) nescafé – vi bruger ca en halv teske Café Noir til en dl. Den skal være lidt stærk.
  • ca 1 dl mælk – vi bruger laktosefri sødmælk, når vi skal flotte os. Den giver den bedste “is”-konsistens, men minimælk fungerer også fint
  • ca 1 teske rørsukker eller hvid sukker, hvis det er det du har
  • karamel – dryp det i kanten af glasset så det driver ned ad mod bunden. Kom lidt på toppen også og pres ned i krymmel, hvis du vil pynte
  • blend is, nescafé, mælk og sukker et øjeblik og hæld op i høje glas. Husk at komme en smule knust is i bunden. Gerne meget finthakket, så holder den kulden længere. Serveres med det samme.

Tip: Du kan lave laktosefri karamel selv ved at smelte sukker på panden og tilsætte laktosefri smør og derefter lidt laktosefri fløde. Det stivner hurtigt, så du skal bruge det med det samme.

Læs også:  37//18

Velbekomme – frappé med kaffe og karamel smager SÅ godt altså! Hvis du gerne vil lave en anden af mine egne favoritter – nemlig hjemmelavet lemonade med mynte og citron, så finder du opskriften lige her. Den er så god og farven er så smuk.

Håber at I nyder sommeren? 🙂 Følg meget gerne med på insta, hvor jeg deler alle vores små sommerøjeblikke.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.