Min stil

Ja, det tror jeg så nok lige ….

Av for den – sikke et efterårsvejr, hva’? *Indsæt umanerlig happy smiley med dobbelt hjerteøjne* … *der gisper af jubel* … Og hvad endnu mere fantastisk er, så ringede klokken ud med en smuk lyd af ferie tidligere i dag. Begejstringen vil ingen ende tage.
Det er sjovt, for jeg elsker simpelthen den dag, hvor man går på ferie. Det er som om at tiden foran en er uendelig og man kan nå at lægge de vildeste planer. Realisten i mig ved jo godt at sådan en uge går hurtigere end man forestiller sig, men følelsen lige nu er mægtig rar. Kender I det?

Jeg har jo skrevet lidt om, hvad ferien skal bringe og der er ikke de store ændringer. Ser frem til hyggelige og kreative dage med sønnen min og turen til Berlin i slutningen af ugen.

Overvejer om det er loafers, som skal luftes i morgen …. stranden skal i hvert fald besøges – det er helt sikkert. Sådan en lille tur med kaffe, boller og et lunt tæppe, hvis det nu alligevel er en kende køligt.

Fik aldrig postet dette outfit – det er så åndsvagt, for jeg har så mange outfitbilleder på min kamerarulle, men ja …. så ender jeg med at skrive i en anden retning. Men jeg har indtryk af at I godt kan li’ indlæggene med outfitinspiration, ja?

Håber at der er tid til at du skrive en lille kommentar – kan se på tallene at indlæggene læses flittigt, men det er så rart når der skrives lidt i feltet nedenfor. Så ved jeg sådan for alvor at I er derude <3

Læs også:  Sommeren der gik

Hvad bringer weekenden?