Året rundt,  Livet er en fest,  Månedslisten,  On the go,  Skønhed

Marts byder på …

Ude på arbejdet er der en lille kunstigt anlagt sø, som er blevet habitat for en række tilbagevendende gæster. I denne uge så jeg blishønen, som er det første tegn på forår, for når hun arrigt skræpper (eller hvad sådan nogle gør) ad hannen fordi han er for langsom til at finde pinde til det fælles redebyggeri, så ved man at det er tid. Inden længe ruger hun og hvis alt går vel så padler de små unger rundt i søen i starten af maj. Den ene unge er altid lidt fra snøvsen og sakker bagud eller går helt sine egne vegne. Det er ret herligt at se på og en sød lille del af søens cyklus. De indfandt sig ret spot on … meget tæt på første forårsdag. Rent kalender-wise.

Men det har ikke været det eneste spor af forår … i søndags indtog junior og jeg yndlingsstranden ved Solrød – Jersie strandpark. Den er så fin at den er kørsel værd og med bare 20 minutter fra vores hjem, så er det en dejlig lille og nem udflugt. Udstyret med dåsecolaer, bananer og chokoladekiks, gav vi den gas et par timer i det herlige vejr. Silas elsker mit spejlreflekskamera og gik lidt amok. Tror der var 300 billeder tilbage på kortet og det tog max en time, så var de skudt ha ha 🙂 Men det er jo dejligt, for det betyder at der også kommer lidt billeder af mig “i kassen” og han er ikke helt ueffen med et kamera. Det tegner godt – knægten er 6!

Sommerfugle i maven

Marts er på alle måder en af mine yndlingsmåneder og glæder mig altid til den kommer. Psykologisk fordi det så går den rigtige vej for et sommermenneske som mig, som elsker når dagene rent faktisk lysmæssigt igen føles længere, men det er også min fødselsdagsmåned. Bliver aldrig for gammel til at glæde mig som en sindssyg, selv om jeg for længst er holdt op med at tælle lysene. Shoot … det er en floskel, I know …. men hvor blev tiden af? Jeg føler mig på ingen måde som midt-i-fyrrerne-typen og alder er bare et tal jo, men det er det jo alligevel ikke bare. Biologisk er der jo ligesom en forskel på at være 25 og 45. Det har jeg tænkt en del over den seneste tid.
Nå men, alderssnakken kan vi tage en anden dag. I dag glæder jeg mig over, at Marts er her og det helt officielt er ok at lave ønskeliste. Yay! Jeg er dog ikke hjemme på min fødselsdag i år – har, af min meget hemmelighedsfulde kæreste, fået besked om at pakke en lille taske til to overnatninger. Hvor turen går til aner jeg ikke, men har helt sommerfugle i maven. Men jeg håber der er vand, så vi kan gå nogle ture.

Læs også:  Sanne Degnegaard & Hair Stories - Kvinder jeg kender #1

Grooming hele vejen rundt

Resten af marts er pænt planløs, men jeg håber at der bliver lidt tid til at komme i haven (, som jeg hader, men som jeg ved er nødvendigt …. og hvor jeg hvert eneste år ville ønske jeg havde råd til at betale mig fra det) og plante lidt forårshalløj. Og det er ikke kun haven der skal groomes lidt …. også mig selv. Håber at Sanne har tid til mig ….

(Reklame, da jeg er ambassadør)
Og så skal jeg prøve en dejlig ansigts-peeling hos Kristoffer og DermoCosmetic og måske have en omgang fedtfrysning mere (læs mere her). Første omgang har virkelig gjort underværker, men skriver et helt indlæg om det snart.
MEN det er jeg er allermest spændt på, er at Kristoffer vil forsøge om han kan få mine arrede hænder til at synes pænere. Arrene efter branden har efterladt huden på hænderne meget krøllet og tør. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke tænker over hvordan de ser ud. Det gør jeg og jeg trækker konstant bluserne ned over hændende. Hvis bare de kunne blive lidt pænere, så ville jeg blive så glad så glad. Det er forsøget værd.

…. og så er jeg da vist også forårsklar! 😀 Nu er jeg spændt på at høre, hvad jeres planer for marts er?

En anbefaling til jer

Hvis I går med en lille biograftur i tankerne, så lov mig at bruge bif-budgettet på Nadine Labakis “Kapernaum” som handler om lille 12-årige Zains kamp mod livet i den fattige del af Beirut i Libanon. Om at ønske man ikke var blevet født, om bristede drømme, om kun at have sig selv og så alligevel om at være stærk nok til at være noget for nogen og at rejse sig igen og igen.
Fuldstændig fantastisk film. Jeg så den i Beirut i Libanon, hvor den jo også foregår og kan ikke anbefale jer nok at se den. Find den her

Læs også:  En uovertruffen tid

Og med de ord, vil jeg spænde gåskoene på og trave mig en tur … på mystisk vis er +5kg sneget sig ind på mig og dem gider jeg sådan set ikke have, så de må væk. Afsted med mig. Og i morgen, kan jeg så forsøge at holde trit med denne her lille energibombe 😀

%d bloggers like this: