Home sweet home,  Skriblerier

I virkeligheden startede jeg et helt forkert sted …

Mens det endnu var skøn sommer og vi lunede os i sommerferier, udeaftener og deslige, da råbte jeg om hjælp her på domænet. Hjælp til en mere ryddelig garderobe og jeg fik nogle rigtig gode kommentarer, som var skønne og brugbare.
Det er jo ikke en videnskab … ej heller first world problems, men det betyder jo ikke, at det ikke kan fylde i hverdagen og dermed komme til at tage lys og energi fra andre ting. Det var faktisk så slemt, at jeg hele tiden følte mig lidt “kvalt” herhjemme.

Jeg forsøgte …. som i virkelig forsøgte, men jeg blev ved med at ramme en mur. Jovist – der blev da ryddet lidt til genbrug og sat nogle få ting til salg på Trendsales, men helt ærligt. Det var så forsvindende lidt at man ikke kunne se forskel. Jeg skiftede imellem at have lyst til bare at finde 10 flyttekasser, hælde hele dynen ned i dem og så køre dem afsted og sidde og forsøge at lave en plan. Ingen af delene gjorde nogen forskel. Garderoben var stadig frygtelig og jeg var ikke kommet et hak nærmere at få lavet de nye værelser, som jo egentlig var en del af formålet med hele øvelsen. Og så begyndte den dårlige samvittighed – især overfor Silas, som jeg jo synes jeg skylder et ordentligt værelse, som matcher hans alder. Og det hele var ligesom afhængig af hinanden …. for for at det ene værelse kunne komme i orden, skulle der styr på et andet og så et andet og så lige og og og ….

En samler og en bunkeperson

Du må gerne grine. Og synes det virker helt åndet, at det kan virke så uoverstigeligt, men det gjorde det altså. Jeg brugte det meste af september på at finde ud af, hvorfor det bliver ved med at gå galt. For sådan helt ærligt, så ved jeg jo godt at det aldrig nogensinde har været min stærke side det her 😀 Jeg ejer ikke tålmodighed og du drømmer ikke om, hvor mange gange det kunne have betalt sig for mig liiiige at slå koldt vand i blodet og vente og tænke mig om en ekstra gang. Og så opdagede jeg, at det i virkeligheden slet ikke var så vigtigt med den garderobe, men at jeg rent faktisk så i øjnene at jeg er en samler og en bunkeperson. Her roder aldrig. Synligt. Men du vil slet ikke vide, hvor hurtigt jeg kan akkumulere en bunke af et eller andet. Det er helt vildt. Og når bunkerne bliver for meget så bliver de stoppet i skabe og skuffer og deraf sindssyg pladsmangel og rod. Dims. Allevegne og totalt mangel på overblik eftersom jeg “glemmer” at det er en god ide at have den samme slags ting det samme sted 😉 Ja, og så gemmer jeg ting …. alt alt alt alt for længe. Så altså, én ting ad gangen og så erkende at ting har en vis levetid og så må det videre. Gives bort eller sælges.

Hurtige handler og ud af klappen

Ind til nu har jeg været flittig bruger af Trendsales, meeeeen det tager tid at sælge tøj og og sko. Kvæk. Igen den manglende tålmodighed. Nææææ, jeg er til hurtige handler og ud af klappen! Og jeg gider ikke skændes over 50 kr.
Den erkendelse var vigtig og så begyndte jeg at sætte småting til salg i fx facebookgrupper. Har selv købt en del rigtig gode ting billigt via de her grupper, men aldrig rigtig brugt dem den anden vej. Og så i stedet for at starte med den åndsvage garderobe, så startede jeg på Silas’ værelse. Sælge få ting ad gangen. Juniorsengen, skabet, legetøj som han er vokset fra osv. Troede faktisk ikke man rigtig kunne sælge den slags. Og hey …. nu er der lys for enden af den tunnel. Ret snart er der nemlig fin plads til at de nye møbler kan komme ind og hans værelse kan ordnes helt færdigt. Den her proces har betydet at få ryddet op i alle børneting, som også havde sneget sig ind i masser af skuffer og skabe – i forhold til det der med tidligere omtalte bunker. Og jeg skal love for at det har givet noget plads. Den plads skal nok komme in handy senere, når det andet værelse skal fikses. På den måde ender det faktisk med at blive garderoben, som bliver det sidste jeg tager fat på, for det er simpelthen helt naturligt det sidste på listen og pt bruger jeg det værelse med tøj og sko til opbevaring af ting, som er sat til salg og gjort klar til afhentning.

En kæp i hjulet på forbrugsfesten

Hele det her laaange skriv om ting der er så åbenlyse, men som i virkeligheden kan gøre at man ikke slapper af i sit eget hjem, har også en anden pointe, som går i retning af opmærksomhed på forbrug. Normalt har jeg solgt mit tøj med mere og ikke tænkt synderlig over det, men i den her proces med salg af børneting har jeg virkelig fået en øjenåbner omkring genbrugsværdi. Ikke bare at stikke en kæp i hjulet på forbrugsfesten, men også det her med at glæde andre og selv blive glad deraf. Tænk engang, hvor fedt det er, at en dreng et eller andet sted nu skal til at lege med det samme legetøj, som min søn har brugt timer med. At give videre ….. til en billig penge, som man så selv kan bruge i samme regi. Det vil jeg rigtig gerne blive endnu bedre til! Synes det føjer en smuk side til opdragelsen af ens barn i øvrigt – at man opdager at ting kan have værdi på en anden måde end bare “køb og smid-væk”-kulturen. Ungerne må gerne lære om genbrug og om, hvad det stigende forbrug betyder for den måde vi tænker på og for vores miljø.

Jeg er ikke færdig med det her emne og skal nok følge op igen. Og en sidste ting, når vi nu taler om genbrug, så vil jeg meget gerne slå et lille slag for min mors facebookgruppe, hvor hun sælger ud af smukke nips, antikviteter, designergenbrug, genbrugsguld og med tiden også egne malerier. Den kan man blive medlem af her.

Hvad tænker I mon. Giver noget af det her mening? Er I selv genbrugskøbere eller -sælgere?

One Comment

  • Bolize

    Flot, flot indlæg og det er jo så sand, som skrevet står 🙂 Og tak, for at linke til min egen lille måde at glæde andre på, når man nu har alt, alt for meget … genbrugsguld: Javist!

Sig noget :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: