Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Bedste tip til en ryddelig garderobe?

Okay … så here goes. Jeg føler mig som Daffy på min tee omkring det her emne. Tøjopbevaring. Gys.

Jeg vil SÅ gerne have en mere ryddelig garderobe og med et bedre overblik. Jeg har forsøgt i det meste af mit voksne liv at “få styr på” det hele. Har laver systemer, lavet dem om igen, hængt på bøjler, lagt i bunker og forsøgt at sortere regelmæssigt – givet væk, solgt eller smidt ud.

Faktum er bare at det virker ikke. Så jeg gør noget forkert. Der er stadig rodet efter kort tid og jeg ender altid med at stå på hovedet efter én bestemt ting eller bruge de samme ting igen og igen fordi det er for uoverskueligt at finde kreativiteten.

Jeg har meget tøj og mange sko. Og det vil jeg gerne have og har også pladsen til det. Ind til nu har jeg haft en helt “garderobeværelse” men det gad jeg faktisk godt at undvære og så bruge værelset til andre ting også – fx til gæster eller lignende.

Jeg køber faktisk ikke meget nyt, så det er altså ikke der skoen trykker særlig meget 😉

Så ….. hjælp. Vil du ikke nok dele dit bedste system eller tip til at holde styr på det hele? Har du nogle regler eller retningslinjer som du følger? Måske er lige præcis din tilgang det jeg ikke har fået øjnene op for og jeg vil være evigt taknemmelig! ❤

Skriv! For Gud skyld …. 😀

Knus ☀

Læs også:  Det glæder jeg mig til i 2021: mere investering, en eksamen, mere Louis Vuitton, maling og en flot togvogn

13 Comments

  • Lise/walkinrunout

    Der er vist ikke det mest videnskabelige tip, men efter at jeg har farvesorteret, er tingene altid til at finde… Jeg har det i hvert fald sådan, at jeg husker hvad jeg har på farverne 🙂

  • Helle

    Hej Malene

    Jeg er jordens største rodehoved og har altid haft samme problem, som du beskriver. Jeg har dog ved de tiltag, jeg har oplistet nedenfor, fuldstændig fået vendt billedet, så jeg nu har overblik over og styr på min garderobe. Jeg rydder ikke engang op i den længere; jeg går den bare hurtigt igennem en gang imellem (typisk ved sæsonskifte) for at se, om der er noget, der skal ud. Jeg har selv svært ved at tro på, at det virkelig er lykkedes, men nu har det varet ved i over to år, så jeg tænker, at den er hjemme.

    Her er de 10 tiltag, der har fungeret for mig – håber, at du eller andre kan bruge dem til inspiration (selv om du nok har mere tøj end mig):

    1. Jeg har med enkelte undtagelser efterhånden fået skilt mig af med alt, jeg ikke elsker og/eller bruger nogenlunde regelmæssigt. Jeg tænker mig dog godt om, inden jeg dømmer noget helt ude, og jeg har endnu ikke haft en eneste fortrydelse. Til gengæld har jeg genopdaget en del, der ellers var glemt i den før så uoverskuelige mængde.

    2. Det sværeste er selvfølgelig de dyre ting, men jeg ser sådan på det, at pengene allerede er tabt. Det bliver kun værre af, at jeg skal blive ved med at se på og have det småskidt over min dumme disposition. Ud med det! Og jeg forærer det væk, medmindre det er meget dyrt og let at sælge, ellers får jeg det ikke gjort. Det samme gælder nye fejlkøb, som måske er brugt en enkelt gang og derfor ikke kan returneres (jeg gør heldigvis langt færre fejlkøb end tidligere, men det sker).

    3. Jeg har hængt alt tøj (ud over sweatre, undertøj/strømper og hyggetøj) på bøjler – også t-shirts og jeans. Det giver et helt fantastisk overblik, når jeg skal klæde mig på om morgenen, hvor jeg typisk har travlt. Efter at have gennemført nr. 1 er der luft imellem bøjlerne, så tingene er lette at se og at få ind og ud af skabet. Dog fluktuerer min vægt en smule, så jeg har flere jeans i to størrelser. De, der ikke passer pt., ligger let tilgængelige i en skuffe.

    4. Når jeg er rigtig artig, bruger jeg to minutter om aftenen på at tage stilling til, hvad jeg skal have på den næste dag. En stor gave fra aften-mig til morgen-mig!

    5. Jeg opbevarer festtøj og sæsontøj et andet sted, så jeg ikke skal forholde mig til det, når det ikke er aktuelt.

    6. Jeg går til skrædderen med jævne mellemrum og får fikset tøj, som jeg er glad for, men som ikke sidder helt rigtigt. Det kan være en overvindelse, hvis jeg skal betale mere for at få et stykke tøj rettet til, end det måske kostede i indkøb, men hvis jeg til gengæld får det brugt, er det stadig en god forretning i mine øjne. Hvis det ikke er skrædderen værd, må det ud. Og der er jo langt fra altid sammenhæng mellem pris og kvalitet. Nogle af mine absolutte og langtidsholdbare favoritter, som jeg også har ofret skrædder på, er fra high street-mærker eller genbrug og har ikke kostet ret meget.

    7. Jeg har skåret mine taske- og tørklædesamlinger ind til benet, og det meste tilbageværende hænger fremme uden for skabet, hvor jeg kan se og har nem adgang til det.

    8. Sko skal ikke blot være smukke, men også behagelige. Ubehagelige sko bliver ikke brugt og må derfor ikke være hos mig. For mig betyder det bl.a., at hæle på over 7-8 cm. normalt ikke klarer testen. (Lige den tog mig dog lang tid at få helt ind under huden. 😉

    9. Jeg er blevet meget kræsen ift., hvad jeg gider at tilføje i skabet. Ingen stramme dogmer eller påduttede antalsbegrænsninger, bare meget mere omtanke. Jeg shopper stadig jævnligt, men det meste bliver sendt retur igen, fordi jeg ved nærmere eftersyn vurderer, at det ikke er fyldet værd i garderoben. Jeg havde også opdaget, at det var mindst lige så tilfredsstillende at skille mig af med ting, som det var at købe dem, og det er jo et helt vanvittigt spild af ressourcer!

    10. Det er min erfaring, at jeg skal være brutalt ærlig, når jeg overvejer, om et stykke tøj eller sko klarer cuttet, især på spørgsmålet om, hvorvidt det nu virkelig passer til min livsstil, hvor svaret ofte er nej. Jeg har også erfaret, at den samlede mængde har stor betydning. Primært har øvelsen selvfølgelig gået på ikke at have for meget, fordi det i sig selv gør gaderoben svær at overskue. Men det er lige så vigtigt, at jeg har nok til, at jeg har tilstrækkelig variation, at de enkelte ting ikke slides for hurtigt, og at jeg ikke behøver vaske for ofte.

    (PS Jeg læser med via Feedly, og der kommer ikke billeder med i feedet fra din blog, hvilket gør, at jeg (og formentlig andre) kommer til at scrolle forbi dine indlæg. Måske er det en indstilling, der kan ændres fra din ende?).

    • Marlene D

      Hejsa

      TUSIND tak for din flotte og meget meget brugbare kommentar. Jeg kan virkelig bruge dine punkter til noget. Jeg er stadig ved punkt 1 (og også 2 …. for har det præcis som du skriver. Av av den var dyr, så må jeg hellere beholde den). Jeg har nu fået sorteret tre sække fra. Min mor, som har lovet at hjælpe med at sælge for mig kommer og tager det fra hun mener kan give lidt kroner og resten ryger til genbrug – også selv om der står et eller andet fancy i nakken.

      Jeg tænker at jeg skal igennem et par omgange af punkt 1…. det er en proces. Men jeg har det allerede bedre efter de tre sække er ude.

      punkt 8 er altså også interessant …. og dem mangler jeg at gøre noget ved. Elsker sko. Og har (alt for) mange. Også af dem der måske ikke er 100% behagelige.

      Jeg prøver lige at kigge på feedly …. ved ikke hvorfor billederne ikke kommer med. Forsøger at fikse det – tak fordi du nævnte det.

      Hav en dejlig dag 🙂

      • Helle

        Dejligt, du kunne bruge noget af det. Det kunne være spændende at følge med i din proces her – måske en ide til en blogserie? 🙂

    • Marlene D

      Hej igen
      Nu har jeg forsøgt at få det til at virke bedre i feedly. Meget gerne give mig et praj om det bliver bedre i fremtiden. 🙂

  • Sidsel

    Jeg har desværre ikke så mange tips, da jeg selv er i starten af samme process – men synes til gengæld det ville være en fed idé til en blogserie, eller blot et par indlæg på forskellige tidspunkter igennem din process med det. Og en samling af tips du får/finder og vil give videre 🙂
    Der var allerede en masse brugbare i kommentaren fra Helle – tak! Jeg hænger også det meste på bøjler, og det fungerer nogenlunde – rodet er klart værst i de tilbageværende skuffer, hvor jeg simpelthen ikke kan holde orden. Min moster har lige tippet mig om nogle bestemte skabe fra IKEA som ikke er særlig dybe (til gengæld høje), hvilket gør at man kun kan have én række ting liggende – altså ikke noget med 3 gamle sweatre der gemmer sig omme bagi og man først finder 2 år efter hehe. Jeg overvejer det…

    • Marlene D

      Jeg har klart taget ideen med nogle indlæg omkring det her til mig …. jeg samler op og deler ud i løbet af processen 🙂

      De lyder rigtig smarte de skabe – kender så udmærket det der med sweaters bagerst som bare aldrig ser dagens lys 😂