Hjem og bolig,  Sommerhuset Mandalay

Overvejelse: at udnytte en lille have bedst muligt og et før/efter

At udnytte en lille have maksimalt.
Vi er simpelthen kommet så godt i gang med renovering og restaurering af vores fine Mandalay – togvognen, som er vores sommerhus på Lolland. Der er vel bevares rigtig rigtig meget arbejde der skal gøres og vi er helt klar over, at vi ikke bliver færdige hverken i år eller næste år. Vi har dog alligevel en ret solid “køreplan” og det ser umiddelbart ud som om vi faktisk når mere i år end vi havde regnet med. Så fedt.


Skyd slideren frem og tilbage for at se før og efter vi fjernede rækværket. Utroligt hvor lidt der skal til for at skabe luft i en lille have.

Vi er så småt begyndt at tænke på, hvordan en lille have kan indrettes. Den er jo ikke stor. Grunden er ca. 400 kvm2 i det hele og hvis vi trækker beboelsen/ skure mm fra, så er vi nok nede på omkring 300 kvm2.

Vi vil gerne have en have, som kan bruges på flere forskellige måder – både til afslapning og nydelse. Lige nu er vi ret glade for ideen om en træterrasse af god størrelse med en kæmpe parasol over. Alternativt kunne det være en markise, men vi er ikke sikre på, at den kan sidde fast på togvognen. Derudover, er der to gamle birketræer med perfekt afstand, som om de er tænkt til at skulle bære en hængekøje. Det bliver helt fantastisk at ligge der i den under trækronernes skygge og lytte en god bog eller bare snorksove! 😀

Lige nu har vi taget et rækværk ned, som du kan se på billederne, og det gav i sig selv god plads. Næste ting er, at vi forlænger terrassen lidt, så den bliver helt firkantet uden det hak du ser på billedet. Og så en god markedsparasol. I første omgang.

Prikken over i’et

Der er dog også en rigtig god krog bag ved annekset, som kunne være det perfekte sted til en udendørs spa! Ikke en af de helt store men en, som kan rumme en 4-5 personer. Vi bliver nødt til at måle op en gang og se om det overhovedet kan lade sig gøre. Men hvor lækkert kunne det ikke lige være med sådan en? Jeg forestiller mig det. Man sidder der og man kan høre det rigtig havs brusen, som blander sig med lyden af bobler fra en udendørs spa. Ej, men altså ….. i mine tanker er jeg helt med. Nu må vi se, hvad der kan lade sig gøre.

Læs også:  Gid vi snart var ved indretningen

2 Comments

  • Sascha

    Jeg synes at det lyder dejligt med sådan en lille have. Plads til det vigtigste men ikke uoverskuelig i havearbejde 😃 Det gider men jo ikke når man er i sommerhus(togvogn) og skal slappe af

    • Malsen

      Nej, lige præcis ….og der kan jo heller ikke være et hav af blomster som skal passes, når man nu ikke er der hele tiden 🙂