Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt
Når man nu er så heldig at have et sommerhus et stenkast fra vandet og man ovenikøbet er så heldig at der er en badebro, så mangler man egentlig kun en ting, som jeg er gået på jagt efter her (reklamelink). En god badedragt (reklamelink) Okay og måske også en lille smule mod til at hoppe i så længe det ikke er sådan super varmt i vejret. Det har aldrig været noget jeg har været specielt god til. Det kolde vand altså. Jeg følger ind til flere på insta, som er ivrige vinterbadere og uden at blinke hopper i, når der er hul i isen. Er fuld af forundring. Sikke et mod de har. Jeg piver, hvis vandet er under 20 grader!
Min søn er helt i den syvende himmel over at sommerhuset er så tæt på vandet og jeg forudser, at der bliver mange daglige ture til stranden med ham. Det gør mig ikke spor og jeg vil jo også rigtig gerne selv i.
Der er heller ikke sådan super mange mennesker på den strand, så det behøver jeg heller ikke bekymre mig om – er ikke så god til at vise den arrede krop frem. Det bliver jeg nok aldrig. Men hvis der bare er få mennesker og vandet så, som sagt, ikke er super koldt, så er jeg med! Og jeg glæder mig ligefrem.
Kunsten at finde den perfekte badedragt
Min nuværende badedragt er i (virkelig) dårlig stand, så vil gerne have skiftet den ud snarest. Det er ikke noget jeg er villig til at bruge en formue på; dog vil jeg gerne have en, som er nogenlunde klædelig. Og rimelig enkel. Og gerne en som dækker lidt også. Jeg har faktisk altid syntes, at det er møg svært at finde pænt badetøj.
Tre kandidater er det dog blevet til ind til videre. De har næsten samme snit alle tre, men jeg synes de er pæne. Måske kan jeg en lille smule bedst lide den med “scallops” (bølgekant). Hvad siger du? Hvilken en af de tre, som jeg har udvalgt, synes du er finest?
4 Comments
Lise/walkinrunout
Den blå er virkelig fin med de der bølger foroven 🙂
Det er også lidt som om, man har et lidt større krav til sin badedragt nu ikk? 😉 ha ha
Malsen
Ha ha – jo i den grad, Lise! 😀
Sascha
De er alle 3 super fine!
Jeg ville personligt vælge den blå med hvide prikker men den med scallops er virkelig fin 🤩
Malsen
Jeg tror også det må blive den …. synes den er så fin! 🙂