En aften med gamle venner hos LV

Indrømmet, så er der længere imellem mine Louis Vuitton posts herinde, men det handler på ingen måde om, at jeg ikke stadig er fan og elsker de mange lækre ting, men nærmere et spørgsmål om ikke at blive fristet af sig selv og over evne. Lidt bliver det da til i ny og næ alligevel og heldigvis bliver jeg stadig inviteret med til arrangementer og events i butikken. Det elsker jeg af to årsager ….. dels, så får jeg jo set en masse af nyhederne, men det er også på de her tidspunkter, at “alle os” der er tossede med brandet, mødes. Nogle gange koordinerer vi at gå derind sammen, men nogle kommer langvejs fra og derfor ses vi kun et par gange om året. Og vi går waaaaaay back. Derfor er de aftener ekstra hyggelige – fordi vi også får catchet up og hygget.

Engang kendte jeg stort set alle der arbejder derinde også – det gør jeg ikke længere men der er stadig nogle stykker af de gode gamle og så lærer jeg jo også nogle nye at kende på sådan en aften. Men der er monstertravlt. Man kan jo også shoppe og det kom jeg til denne gang. Faldt for en lille sølvfarvet Felicia taske som jeg ikke havde lagt mærke til på hjemmesiden. Der var én. Nu er der ingen. Haps.

Og jeg kunne sagtens have købt endnu mere, hvis finanserne tillod det. Mange mange smukke ting. Især en blomstret mini backpack og en smuk sort taske med cut-outs. Såååå der er lidt nyt til ønskelisten omend begge dele er limited og derfor garanteret væk når jeg har råd.

Men selv om der ikke er så mange nye Louis Vuitton posts herinde, så kan man stadig få meget inspiration og historie i mine indlæg i kategorien “Louis Lørdag” og mine mange andre LV-indlæg her.

Hav en dejlig dag, I kære og håber I nyder december. 💕

This entry was posted in All posts. Bookmark the permalink.

7 Responses to En aften med gamle venner hos LV

  1. Mette says:

    Uh, hvor er den fin!! Er SÅ glad for min første lille Louis-ting, den lille keyholder 😊

  2. Heidi says:

    Wow sikken smuk sag, I klæder hinanden 😍

  3. wauw hvor er den med nitterne fed… – den gad jeg virkelig godt eje…
    Kram!

Comments are closed.