Louis Vuitton,  Shopping og Inspiration

Hjemme igen // Neo Cabby LV

lv cabby

Hej 🙂 Jeg har været lidt fraværende de sidste par dage! Tiden har været knap og jeg har haft (og har) en masse om ørerne. Hele weekenden kommer til at stå i fødselsdagens tegn og derfor har jeg skullet ordne en masse praktiske ting. Derudover har jeg (suuuper fedt) haft tandpine og måtte starte dagen i dag hos tandlægen, hvilket absolut ikke er min yndlingsperson. Jeg glæder mig dog helt vildt til weekenden og håber at alt kommer til at gå rigtig godt. Det er jo ikke fordi det er det vilde jeg skal holde, men man vil jo alligevel gerne sørge for at alt spiller 🙂
Jeg fandt lige det her billede på mit kamera. Min Louis Vuitton Neo Cabby har nemlig været til reparation og er nu endelig hjemme igen. Det er muligvis den taske, som jeg har brugt allermest nogensinde og derfor kunne jeg næsten slet ikke holde tanken ud om, at den måske ikke kunne laves. Hankene var begyndt at gå lidt fra i syningerne, men heldigvis kunne det sagtens fikses og Miss Neo er tilbage i folden … klar til at gå endnu ti runder med mig. Jeg ville ønske at LV ville genindføre denim i den sorte version igen og så lave en Speedy. Haps 🙂

Nu kører jeg ud og henter de sidste handlerier, lidt penicillin til tænderne og mit mindste-guld, som er i dagpleje. Håber at I får en skøn weekend …. vi skrives ved 🙂

PS: Jeg mangler at svare på jeres skønne kommentarer … har ikke glemt jer, men der er lidt forsinkelse på.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

3 Comments

  • Lene B

    STORT tillykke Malsen, og rigtig god bedring. Tandlægeregninger er aldrig sjove. UF.

    skøn taske og strik.

    Rigtig god weekend,
    må solen skinne på dig :0))

    smil Lene B.

  • Nille

    Rigtig god fødselsdag, og god bedring 🙂 Og tillykke med at du har din frk. Neo tilbage.

    Jeg kom til at tænke på, havde du ikke en Marc Jacobs metal to the petal taske? Jeg synes den er så fin, men har du været glad for den? Overvejer som totalt last-mover at anskaffe mig en..