Louis Vuitton,  Min stil,  Rejser og ture

Good times

Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af – helt ærligt? Jeg synes lige det har været sommer, synes lige skoleåret var startet igen – både det jeg selv står for at undervise, men også det hvor jeg selv er elev. Nu nærmer vi os december med hast og jeg står lidt i midten af det hele og tænker at det da bliver rart med juleferie, men der er saftsuseme meget der skal nås inden. Nå, men jeg minder lige mig selv om det der med at hver dag er en gave og vi skal huske at nyde tiden også. Ikke bare suse videre til næste opgave. Ikke fordi opgaver ikke er rare eller gode, men når de tårner op, så er det at det bliver et tough bjerg at komme over. Er I med på hvad jeg mener?
Det er oftest bloggen der må vige pladsen, fordi alt andet er “skal”-opgaver. Det ville jeg nogle gange ønske at dette også var, for jeg savner helt sindssygt mit lille skrivefrirum.

I torsdags var jeg i Kongens Have – inviteret til Hercules Pavilion af LV….. bare en lille get-together med lidt lækker afternoon tea (og kaffe) i det smukke lokale på førstesalen. Christian d.4’s lysthus. Moderniseret, men med rigelig nostalgi nærmest mejslet i lokalets ånd. Der var skønt. Og det var et par skønne timer sammen med andre LV-entusiaster med sludder om løst og fast og små detaljer ved forskellige modeller, som kun folk med samme “tossede” interesse ville finde interessant. Jeg fulgtes med Laila, som jeg også fik overtalt til at tage lidt billeder af mig i de fine omgivelser. Jeg elsker Kongens København og i særdeleshed den smukke have. Selv blæsten og novemberkulden kunne ikke ødelægge den have klædt i efterår. Smukt, altså.

Læs også:  Opskrift på de bedste cookies, en efterårsferie godt brugt og små drømme

Links (kan være reklamelinks)

Frakke – H&M
Støvler – Toga Pulla
Taske – Louis Vuitton
Bluse – Zara
Jeans – Black Swan

8 Comments