Mini-guide til gode oplevelser for hele familien i Antalya og Belek

by

Kære læsere

Smukke Antalya. Jeg var jo afsted på en kort pressetur til Tyrkiet for et par uger siden – et land som jeg i forvejen kender rigtig rigtig godt og det er heller ikke første gang jeg har været i Antalya. Det følgende indlæg er derfor meget med baggrund i, hvad jeg generelt har gjort mig af rejseerfaringer i området og et er sikkert – hvis ikke Antalya har været på jeres liste over steder, som er dejlige at rejse til, så håber jeg, at jeg kan være med til at sætte denne fantastiske by på jeres rejseliste. Antalya spænder nemlig så bredt og er lige så interessant for den byelskende, historieelskende eller solferieelskende turist.

Antalya Belek

Med egen lufthavn og sine godt 2 millioner indbyggere tælles byen blandt en af Tyrkiets større byer. Klimamæssigt er den “til at regne med”, forstået på den måde, at man stort set er garanteret Continue reading →

Efterårets klassiske accessories: Tørklæder

by

Indeholder reklamelinks

Sikke en smuk dag at vågne op til! Jeg sidder udenfor under parasollen og nyder det smukke lys og at fuglene stadig pipper. Sønnen min er klar til børnehave og jeg skal i gang med dagens genoptræning. Så skal jeg ordnes og have tøj på. Har ryddet op i mine tørklæder og fundet ud af at jeg mangler ensfarvede af slagsen. Tørklæder er jo altid et hit i Danmark, da vi må beskytte os mod vejr og vind ret tidligt på efteråret og desuden er rigtig gode til at bruge tørklæder som en del af vores outfits. Jeg er desuden også nødt til at beskytte min hals …. dels fordi det er vigtigt for ikke at få sol direkte, men måske også for at skærme lidt for alt for mange nysgerrige Continue reading →

Live fra Antalya Xanadu Resort – vlog

by

Hej med jer 🙂 Jeg landede igen i går fra min lille svip-pressetur til Antalya og var helt færdig – stod op kl 03.30 og transfer i Istanbul var rent kaos, så jeg tørnede ret tidligt ind i går aftes, selv om det egentlig var min mening, at jeg ville have haft lavet dette indlæg til jer. Nu blev det så nu i stedet. Da jeg var dernede lavede jeg fredag eftermiddag en lille videohilsen til jer fra smukke Xanadu Resort, som ligger i Belek lige uden for Antalya. Jeg kunne dog ikke få streamingen til at fungere fra min iPhone, så den kom aldrig online i realtime, men synes alligevel at jeg vil uploade den nu her, Continue reading →

Jeg er ikke længere én af de udødelige

by

Kære læser, kære du

Det er længe siden jeg sidst skrev på bloggen – det er der flere grunde til hvoraf den første, og største, handler om, at denne sommer blev alt andet jeg havde forventet.  Der var ferieplaner, hyggeplaner, oprydningsplaner, familieture, strandture, parkture osv. Ligesom der normalt er, når den længe ventede sommerferie starter om man føler, at der er al den tid i verden til at komme ned i gear og slappe af med sine kære. Hvis jeg siger, at vores sommer blev det stik modsatte, så lyver jeg ikke. Dagen efter, at jeg fik ferie, slog livet en kolbøtte og når man taler om, at alting kan ændres på et splitsekund, så lyver jeg heller ikke, for i år opdagede jeg, at jeg det ikke kun sker for de andre og at jeg ikke er udødelig. Måske barnevisdom, at vi selvfølgelig ikke er udødelige, men sådan helt overordnet, så forestiller man sig jo ikke at ulykker og den slags sker med en selv og sine nærmeste … det sker altid kun for de andre. Det ramte mig. Og min søn. Ulykken. Det virker, til trods for at det skete d. 25. juni, stadig helt uvirkeligt at skrive det og jeg håber stadig dagligt, at det bare er en ond drøm, som jeg nok skal vågne fra om et øjeblik. Men nej. Det er det ikke – det er virkeligheden og jeg skal forholde mig til den.
Den dag i juni gik der ild i mig i en ulykke, hvor en lille bitte mængde bioethanol til en lampe selvantændte og blæste en kæmpe ildsky i hovedet på min søn og jeg, som sad ved havebordet på min venindes terrase. Fra min seng på Brandsårsafdelingen på Riget, som var mit hjem i en måned, skrev jeg et længere indlæg på instagram et par uger senere, som jeg – i stedet for at gentage mig selv – vælger at citere her i dette indlæg:

[box]  Fra Instagram, 5 uger siden
“Der gik ild i mig. For to uger siden sad jeg hos min veninde. Vi sad ude under markisen og ungerne hyggede indenfor. Min dreng kom ud til mig og fortalte noget jeg desværre har glemt. For sekunder senere ændredes alting. Noget Bioethanol til en lille bitte udendørslampe selvantændte og en kæmpe ildsky tog fat i os. Jeg skubbede ham væk og derefter var det min egen kamp mod ilden som havde fat i mit tøj, mit hår, mit ansigt, mine hænder, mit bryst og mine arme. Den var alle vegne. Lugtede den, smagte den, mærkede den. Min veninde har bagefter beskrevet mig som en ‘levende tændstik’ med flammer fra livet og en halv meter over mit hovede. Hun gjorde alt rigtigt. Fik ilden væk og tilkaldt ambulancer. Min søn og jeg skrigende i bruseren. Jeg kunne mærke og ane min hud hænge i laser men kunne ikke se 100 procent. Anede ikke omfanget af ulykken. Læger. Et virvar. Gråd. Smerte. Frustration. Rigshospitalet. Behandling af kyndige hænder. Vand og sakse. Ansigter og kroppe med sår, mangler, hævelser, forvredet af smerte. Mere gråd. Min søn og jeg. Min søn Silas på 4 år som grådkvalt råber til lægen at han skal fikse hans mor, fordi hun er ødelagt og gået i stykker. Da vi tidligt om morgenen lå nøgne og uigenkendelige på vores stue, græd jeg. Jeg græd af taknemmelighed. Fordi vi stadig er her. Herefter to ugers sej kamp mod brandsårenes ubarmhjertige liv på vores kroppe. Håbet om at arrene vil være minimale – både dem der selv heler og dem der skal opereres. Viljestyrken til at holde modet akkurat så højt at vi kan være til. Min søns ansigt bliver ganske fint og hans arm også. Mit ansigt er heldigvis helet fint også og min ene arm ligeså. I morgen skal jeg have en operation så min hals, bryst, skulder og den anden arm/ hånd kan hele. De tager hud fra mine lår. Jeg er bange. Nervøs. Spændt. Det er ikke ulovligt at sælge bioethanol i DK. Men lad for Guds skyld være med at købe det. SPRED budskabet om, hvor farligt det er. Vi vidste det ikke. Nu ved vi det. Jeg ser det i spejlet. Jeg skal nok blive fin igen. tid. Sjælen skal også hele. Senere viser jeg skaderne. Giv mig tid. Lige nu er jeg taknemmelig for at Silas og jeg lever ❤️ Tak fordi du læste🌟”
Følg med på Instagram her [/box]

Nu har jeg været hjemme i lidt mere end tre uger og helingsprocessen går fremad. Langsomt. Ofte to skridt frem og ét tilbage, men regnestykket siger stadig plus og det hæfter jeg mig ved. De professionelle siger, at det første år er altafgørende. Det tager et år, Marlene, siger de.
Først for et par dage siden, begyndte jeg at høre efter sådan rigtigt. I min verden har tålmodighed aldrig været mit stærkeste kort og min hjerne har haft meget meget svært ved at begribe, at det hele ikke bare kan hele i en fart, så jeg kan komme videre med mit liv. Findes der ikke en pille eller noget creme eller?
Så kigger de bekymret på mig og minder mig om, hvad jeg har været igennem i løbet af de sidste 7 uger. De minder mig også om, at jeg skal forholde mig til, at der er ting som vil være anderledes fremadrettet. Ting jeg får sværere ved. Ting som aldrig vil blive det samme som før. Jeg har lovet dem (med løftede pegefingre endda), at hvis de siger, at jeg når 70%, så skal jeg nok nå 80% – mest fordi jeg er stædig som et æsel og nægter at give op.
Så hvad er det så der ikke bliver normalt, tænker du måske? Jamen, altså, når man får flyttet hud fra et sted til et andet, så er der nogle udfordringer forbundet med det. Huden er stiv og ufleksibel og skal trænes. Hvis transplantaterne så også sidder henover bøjninger, så er der også en udfordring med at få bøjningerne til at virke igen. Jeg har henover det ene håndled, på skulderen/ armhulen og på halsen. Alt sammen på min venstre side, hvor skaderne var størst efter ilden. Det føles stramt og stift. Stikker, klør og prikker. Men det bliver bedre…. med tiden. Det er allerede blevet bedre og selv om venstre hånd nok aldrig bliver helt sig selv, så kan jeg bruge den som støttehånd og den kan også ramme nogle af tasterne her, så det er fint nok. At kæmpe med sit eget spejlbillede er en helt anden snak og det tager vi i et andet indlæg, men jo … der er mange justeringer og erkendelser på vejen hen til mit nye normale. Lige nu glæder jeg mig mest til at komme ud og opleve igen. Komme i gang med at arbejde. Komme lidt væk. Se noget andet end husets fire vægge.

Billedet er fra i går og er uredigeret. Man kan godt fornemme hvor huden er skadet og man kan se nogle af transplantaterne. Jeg vil gerne vise det tydeligere … men vil gerne have lidt mere afstand til ulykken først.

Jeg er grundlæggende et positivt og optimistisk menneske, selv om de to egenskaber lige modtog en knockout for en kort stund. Jeg tror oprigtigt på, at man kan hvad man vil og jeg tror mere på at flyve end at falde. Den der har viljen i hjertet ….. Jeg tror på, at jeg må have noget til gode på karmakontoen og glæder mig til at finde ud af, hvad det er. Faktum er, at vi skal lære af de ting der sker i vores liv. Ikke kun de små ting, men også ting som denne. Jeg er i gang med at sortere tanker og kan mærke, at jeg har lært noget nyt. Når jeg har det klar i ord, så skal jeg nok dele. Der er mange ting jeg gerne vil dele og jeg håber at I stadig er derude.
Første spark i måsen, som jeg har givet mig selv, er, at jeg har sagt ja til at tage på en 4-dages pressetur til Antalya. Programmet er rimelig overkommeligt og low-key og ellers må jeg sige noget af det fra, men selv om jeg er vildt nervøs for om jeg kan klare det fysisk især, så vil det være så godt med lidt luftforandring og positive oplevelser ind på kontoen. Der er sgu’ lidt underskud.

Så …. jeg har været lidt mere aktiv på mikro-medierne, da jeg ikke har kunne skrive så meget og jeg synes da at I skal følge med på Instagram (@malsen) og SnapChat: marlenedonduran
Det ville jeg blive super glad for <3

Livet er skrøbeligt. Pas på det. Pas på hinanden.
Jeg er dybt taknemmelig for at vi begge er her stadig …. jojo ar og sår på sjælen og på kroppen, nuvel, men vi har stadig livet og jeg er i hvert fald endnu mere klar over, at tiden er dyrebar og at den ikke skal spildes. I går kommer ikke tilbage og i morgen er stadig en fjern fremtid. Det efterlader nu’et ….tror så lige, at jeg vil øve mig i at være endnu mere tilstede og måske begynde at skrive dagbog igen …. hmmm…. den kan vi jo lige tænke over. Skriver du dagbog, dagsnoter eller lignende?

Kærlig hilsen og hav en dejlig aften
Marlene  ❤️

Prikkede shorts og yndlings-tee

by

Indeholder reklamelinks

Jeg havde en time i Køge i dag, som skulle slås ihjel og fremfor at sætte mig på en café, så browsede jeg lidt butikker. Køge har faktisk et ret fint udvalg af både kæder og mere unikke butikker … Lille købstad ja, men meget meget fin faktisk.

Dog skulle jeg intet have. Kun kigge. Hmm og det blev så til både prikkede shorts og to yndlings t-shirts. Jeg manglede et par shorts med lidt liv og med lidt længde, så med begyndende udsalg hist og her, spottede jeg disse grå fra Nümph med sorte velourprikker. De er helt vildt søde synes jeg! (Fås her blandt andet – nedsat)

Købte også bomuld/hør favoritten fra Vero Moda … Den hedder vmfreya v-neck hvis I skal søge på den og ellers fås den her. Den er lidt til den lille side, men jeg har aldrig ejet så blød en tee. Elsker den og da jeg kunne få to for prisen af en, så er der jo ikke så meget at betænke sig på. Med i posen kom faktisk også to lange cardigans (den her) i nistret sort/hvid/grå og en i sand. Jeg ved ikke om I oplever det samme – men jeg bliver større og større fan af Vero Moda. Der er kommet så mange lækre nye kvaliteter og rigtig fine klassiske casual snit. Love it.

Udsalget begynder snart at rase … Jeg leder kun efter to nye maxikjoler til ferien, men mon ikke jeg finder dem. Har kigget en del her, men er ikke helt sikker endnu. Det kunne også være en maxinederdel selv om de tit er lige i det korteste til mig. Denne fra Gestuz kunne måske være interessant. Vi må se. Er I begyndt at udsalgsshoppe eller har I det I skal bruge?