Skønhed

4 plejetips til læber forud for vintermånederne

Om blot et par dage vender vi endnu et kalendermånedsblad og kan skrive oktober. Så er det sådan for alvor efterår og tid til kolde morgener, store temperaturforandringer og masser af udfordringer for læberne, så i dag vil jeg give jer mine 4 bedste plejetips til læber plus et ekstra bonustip.

Mine 4 favoritter

Lad os starte med det sidste. En af de ting, som jeg har holdt stædigt fast i i min aftenrutine henover de sidste godt og vel 10 år, det er, at læberne skal skrubbes blidt hver aften sådan at døde hudceller og begyndende tørhed ikke får miljø til at fortsætte for så sprækker mine læber og det gør så naller, synes jeg.
Jeg skrubber med en meget blid exfoliering som der findes et hav af, men jeg især glad for denne fra Origins og denne fra Clinique. Den hedder 7 day scrub rinse off og kan bruges i hele ansigtet, hvilket jeg også gør indimellem, men altså mest på området omkring mund og hage. (Kan købes her)

Når huden på læberne (og ansigtet i øvrigt) så er renset før natten, så bruger jeg “Genius liquid collagen lip” fra Algenist i læbekanten og ca 1 cm rundt over læbekanten. Det er et kollagen-boost og hjælper med at minimere de små rynker rundt om munden. Den er til en god pris lige her.

På læberne om natten er der kun én eneste mulighed i mine øjne og det er “rive de miel” fra NUXE. GENIAL. Den er lavet direkte til tørre læber, men virker altså også til at forebygge samme. Man kan også sagtens bruge den i løbet af dagen men den er meget tyk i konsistensen, så for mig er den for “rig” til dagbrug. (Kan købes her)

Pleje om natten men også om dagen

Om dagen bruger jeg et af to forskellige fugtgivende produkter. Den ene er Cliniques “moisture surge lip balm”, som er et triple produkt med pleje, glans og farve…. meget meget lidt farve. Min yndling er grapefruit fordi den bare fremhæver min egen pigmentfarve i læberne, men fås i mange nuancer (kan købes her).
Sidst men ikke mindst så min absolutte yndling, som siden jeg fik lov at teste den, blev indkøbt igen, så den er jo sådan set delvist reklame. Men det bliver den altså ikke mindre fantastisk af. Den plejer, giver et let shine med lidt shimmer, en smule nude farve og fyldiggør læberne lidt i det den hele tiden tilfører fugt og glatter både horisontale og vertikale linjer i læberne. Fedter ikke og er bare lækker. Det er SENSAI “total lip gloss (kan købes her). Den kan jeg simpelthen ikke anbefale nok. Kan også bruges ovenpå læbestift, men det har jeg altså ikke forsøgt mig med.

Indimellem bruger jeg da også en lip gloss med lidt mere farve, men det er saftsuseme sjældent. Hvis jeg gør og I spørger til mine favoritter så er det denne serie fra Chanel og forskellige lip gloss fra Clarins. Har nogle stykker fra dem hver især.

Jeg orker simpelthen ikke sprukne tørre løber, men det kræver – i hvert fald for mit vedkommende – at jeg plejer dem. Ellers kommer der en helvedes vinter, så håber at mine plejetips til læber var brugbare for dig også.
Fælles for samtlige af de produkter jeg har anbefalet i dag er i øvrigt, at de er drøje …. nogle af dem er til den den dyre side, men hvis de til gengæld holder længe, så synes jeg det er i orden at vælge et dyrere alternativ.

Vil du have flere gennemtestede og ærlige anbefalinger?

Hvis du ikke kun leder efter plejetips til læber, så kan jeg anbefale at læse et par af bloggens mest læste indlæg af nyere dato.
Her finder du en guide til de bedste foundations og til forskellige anledninger og årstider.
I dette indlæg er der gode tips og produkter til den hurtige hverdagsmakeup og i dette indlæg hudpleje, som er gennemtestet og beskrevet.

God fornøjelse 🙂