Shopping og Inspiration,  Skønhed

Hår der knækker og bliver hurtigt slidt

Redken produkter

Hvis du er blandt de mange mennesker, som lige som jeg, får farvet håret og måske også bruger varme-stylere til at krølle eller glatte det, så er det en god ide at læse lidt videre.
Jeg får jo ikke engang bare farvet mit hår … næ – det bliver ganske afbleget eller lysnet, som nok er et pænere ord. Afbleget lyder så voldsomt! 😀 Men uanset, så ved jeg da godt, at det gør, at mit hår bare bliver hurtigere slidt og tørt. Mit hår er ret så mørkt fra naturen og derfor er det altså effektiv lysning der skal til for at jeg får det resultat jeg vil have. Det koster. På hårets kvalitet. Det knækker lettere og selv om jeg elsker mit lange hår, som jeg kan lave krøller og bølger i, så ved jeg også godt at min frisør hæver det ene øjenbryn med 3-4 års mellemrum. Den der helt særlige måde hun kigger på det på, gør, at jeg ved at nu er det tid. Tid til at få klippet en ordentlig luns af.
Så, for at undgå at hun alt for ofte må klippe meget af, så forsøger jeg at passe det så godt jeg kan. Pleje det så godt jeg kan. Både med helt almindelige husholdningsprodukter som kokosolie og olivenolie (en gang hver anden uge. En gang med kokosolie og næste gang med olivenolie). Det er noget værre snask men det er godt!

Men altså håret skal jo også vaskes og Redken har en super super god serie til hår der trænger til mere styrke. Jeg tror faktisk jeg har brugt Redken on/off hele mit voksne liv og er især vendt tilbage til Extreme-serien, som altså lige præcis målretter plejen ift at genopbygge og styrke det enkelte hårstrå. Jeg plejer at gå all-in og så have hele serien, men især produktet “Anti Snap” er godt. Den har jeg altid også selv om jeg indimellem finder på at prøve en ny serie eller et nyt mærke. HairOutlet har rigtig gode priser helt generelt og altså også på deres Redken produkter.

Hvis I sidder inde med andre gode plejetip, så tøv endelig ikke med at dele dem i kommentarfeltet.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit