Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

Out of Office

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle nogen steder her i vinterferien. Men pludselig åbnede der sig en spontan mulighed for at besøge en veninde i Istanbul … og ja 1-2-3 så var billetten bestilt. Og jeg trænger. Jeg har været syg de sidste knap og nap tre uge. Skrantet. Hostet. Og bare så skidt tilpas. 3-4 lægebesøg er det blevet til med et hav af blodprøver og røntgen og hvad ved jeg. Nu må jeg vente på de sidste resultater som først ruller ind mandag. Så selv om jeg har forsøgt at komme lidt ud og også har taget lidt små ture med Silas, så kan jeg mærke at den her miniferie kommer til at gøre godt helt ind i sjælen. Lidt nye indtryk plejer at kunne kurere det meste og må da indrømme at humøret også godt kunne trænge til et los i r….. det er aldrig fedt at være slatten og man kan jo godt mærke på sig selv, at man ikke er som man plejer at være. Hey Istanbul … du plejer at være fin, så giv mig lige dit bedste de næste dage så’ du sød ♥️ 

Det bliver en tur uden de store sightseeing-dage da jeg som sagt besøger en veninde. Men til gengæld er der masser af hygge, mad, shopping og afslapning på programmet. Yes.

Læs også:  På ønskelisten - fødselsdagsønsker

4 Comments