Skønhed

I’ll never take off that Best Smile again!

Jeg ved ikke om nogen af jer har bemærket det mere hvide smil?  …. måske især de af jer som også følger med på instagram og bloggens facebookside, da der er lidt mere “fjæs” de to steder end her …. men selv om jeg altid har været et meget smilende væsen, så har det altså været med sammenknebne læber for det meste. Hvorfor? Tja … når man nu ikke er udstyret med de mest stærke tænder og ej heller har været særlig gode venner med tandlægerne – som i seriøs tandlægeskræk – og dermed også forsømt en del af det der burde have været ordnet for 100 hundrede år siden sammenholdt med, at jeg fx knuselsker kaffe (og en enkelt smøg i ny og næ), så havde jeg ikke det hvideste smil i verden og har bare tillært mig selv, at det pæneste smil jeg kunne levere ville være det med lukket mund. Vanen tog over og så var det lissom bare sådan. Indtil jeg mødte Marc. [læs videre under billedet …]

Best smile clinic Hørsholm


Marc Onouha
har kliniken Best smile clinic i Hørsholm, hvor han bl.a. tilbyder blegning af tænder. Jeg fik mulighed for at teste konceptet, som består af en kombination af hjemme- og klinikblegning – jeg hoppede bogstavelig talt op og ned på stolen da jeg fik tilbuddet, for måske var det lige præcis denne mulighed som kunne få mig ud over kanten og genoptage tandlægebesøgene. Så. Jeg kørte til Hørsholm, som er godt og vel en time fra min bopæl og jeg vil gerne indrømme, at jeg var nervøs.


Behandlingen
Nervøs for om mine tænder ville være for dårlige til en blegning, satte jeg mig i stolen til gennemsyn og heldigvis kunne jeg påbegynde behandlingen. Jeg fik taget aftryk til mine skinner, som ville være første del af blegningsprocessen. 14 dage med først en og dernæst en anden styrke blegning om natten. Marc sagde, at det var helt normalt at tænderne kunne virke sådan lidt “ømme”, når skinnerne kommer af om morgenen, men jeg synes faktisk kun at det var en enkelt dag, hvor jeg kunne mærke at det føltes lidt hudløse. Spøjst udtryk, I know, men det er faktisk meget rammende, for det man gør med blegningen er, at man trækker fugten ud af tænderne (emaljen er mættet med spyt …. ligesom stoppede porer) og derved trænger blegemidlet ind til tandbenet og ændre på tandens farve. Når skinnerne kommer af, føles de dermed tørre ind til spyttet igen har mættet dem.
Da de 14 dage var gået, tog jeg igen til Hørsholm, hvor Marc efterså bisserne. Alt så ud som det skulle og dermed kunne jeg få den sidste del af behandlingen. Klinikblegningen. Kombinationen af de to blegninger gør at resultatet er endnu mere holdbart, men man kan sagtens vælge kun den ene af dem. Priserne ligger på 3500,- for én af behandlingerne, men vælger man at benytte sig af kombinationen og dermed det mere holdbare resultat, så koster pakken med i alt to behandlinger 5000,- og det er faktisk en fin pris.
Klinikblegning var to runder af 20 minutter med forskellig styrke igen og dermed var jeg “afsluttet”. Marc er super informativ undervejs og sørger for at have en med 100%, hvilket er så dejligt. Det har faktisk også betydet at jeg er blevet fast kunde hos ham og havde mit første “rigtige” tandlægebesøg i onsdags. Jeg er fuldstændig tryg ved ham, fordi han udstråler et totalt overblik med en gennemgribende grundighed, så jeg føler mig taget så godt af,  når jeg er der. Jeg klarede i onsdags næsten uden tårer, hvilket er ret stort, da jeg plejer at hyle som en tre-årig fra jeg kommer til jeg går. Udover mit eftersyn og tandrensning, så kiggede Marc mine nye hvide bisser igennem for at se om alt så ud som det skulle og heldigvis, så var både han og jeg meget tilfredse. 😀

Læs også:  Sanne Degnegaard & Hair Stories - Kvinder jeg kender #1


Resultatet er øget velvære og selvtillid

Det er simpelthen så pænt – jeg holder aldrig op med at smile igen 🙂 Jeg har virkelig fået mit “Best smile” må man sige. Spørg endelig, hvis der er noget du vil vide! Jeg deler gerne erfaringerne.
Det var lidt pudsigt, for jeg skulle have taget pasbilleder den anden dag og der må man ikke smile med tænderne – kunne næsten slet ikke finde ud af at lade være, så har nu pas med billede der mest af alt minder om en bredmundet frø! 😀


Holdbarhed

Lige en sidste ting …. måske tænker du på, hvor længe det holder? Marc fortæller, at det selvfølgelig handler om livsstil (mad/drikke med farvestoffer), tændernes natur/ ældning og hvor dygtig man er til at pleje dem (børstning, tåndtråd, tandlægebesøg), men det kan faktisk sagtens holde mange mange år. Hvis man alligevel synes man vil have en lille “opfriskning”, så kan man måske gøre det efter et par år, men altså ikke en fuld behandling igen – blot et par nætter med skinnerne, så det er altså vigtigt at beholde dem.


Sådan kommer du i gang:

Jeg vil klart anbefale at kigge forbi HER og læse om, hvad det er Marc kan. Han kan korrigere selv de største udfordringer i det han har et særligt speciale i kosmetisk tandpleje (har vundet award og alting). Der er også forskellige billedeeksempler, samt en masse information. Man kan også ringe på 45 86 36 35 og få en snak om mulighederne. Mine anbefalinger kan i hvert fald ikke lyde højt nok – det er lige før (altså også kun lige før) at jeg, trods tandlægeskrækken, glæder mig til i midten af august, hvor igen skal besøge kliniken og have taget hul på den (desværre lidt for omfattende) liste, som blev udredt sidst jeg var der. Men nøj, hvor jeg glæder mig til det hele er færdigt. Ind til da smiler jeg bare (h)videre 🙂

Læs også:  Marts byder på ...

 

 

.

4 Comments

  • Lise/walkinrunout

    Hvor er det godt for dig… og specielt, at du kom i gang med tandlægebesøg igen… (det er vigtigt ;-))
    Det er virkelig pænt – jeg har selv ok hvide tænder, men kan også godt lide kaffe og rødvin hmmm… så jeg kunne helt klart godt finde på at prøve én af delene…
    Hvilken del tror du man skal vælge? (hvilken del er værst? ;-))

    • Marlene D

      Jeg ville ikke gå på kompromis – jeg ville vælge sam-pakken. Det er det mest varige resultat og holdbart. 🙂 Intet gør ondt … men man er lidt “øm” i gummerne. Det går hurtigt væk. Det er lige de første par minutter ind til man har fået spyt på tænderne igen.

%d bloggers like this: