Skønhed

Bløde fødder

Helt tilbage i marts, tror jeg det var, inviterede Clarisonic til en event, hvor vi blev introduceret til deres nye wonder – Clarisonic Pedi. Fodpleje af fineste karakter med et mål: Bløde smukke velplejede sunde fødder. 

 
Jeg vil gerne indrømme det. Lidt fodsalt i ny og næ, en slibesten og en saks til det allerværste, har vist været indholdet af mit “fod-tornyster” i lidt for lang tid. Jeg har egentlig aldrig haft problemfødder, men for et års tid siden begyndte skavankerne at melde sig. Pludselig gik jeg så dårligt, at jeg tog på skadestuen fordi jeg troede jeg havde gjort noget tosset. Lægens dom var såmænd bare at jeg havde været lidt for gode venner med de høje hæle. Så jeg tog hjem og tog mig sammen et lille stykke tid. Og så glemte jeg det igen. 

I mellemtiden var så dette event og jeg besluttede at nu måtte det være slut med dovenskaben! Så i takt med at jeg også begyndte min løbetræning igen, tog jeg fat på fødderne også for når jeg skal løbe godt, er det altså ikke nok at have gode sko (og kondi! Ha ha). 

Der findes forskellige Clarisonic-produkter man bør bruge sammen med apperatet, men man kan såmænd også nøjes med sin almindelige fodcreme. Clarisonic anbefaler naturligvis at man bruger deres produkter for at få det optimale resultat. 

Virker det? Oh yes!! Virker det bedre end slibesten og fodfil? Dobbelt oh yes!! Jeg er på vej til at få mine ungdomsfødder tilbage i hvert fald. Pæne, bløde og hårdhudløse. Det er en proces og man skal passe rutinen men når jeg skal slå mig løs ved stranden senere på sommeren, så bliver det med noget finere fødder end tidligere i hvert fald 😉 Jubii! 

Læs også:  Forbedring af hud med laser #3

Clarisonic har også et apparat til ansigtsrens. Hvis det er lige så godt så er det vist bare med at kaste sig ud i sådan en også 🙂

Kender nogle af jer mon til Clarisonic?

Magasin forhandler alle produkterne – Clarisonic Pedi fås her.

Apparatet er et test-apparat.