Ønskelisten,  Skønhed

Stocking Fillers // Christmas Wishes #2 …. Beauty

Stocking Fillers #2

Anden omgang juleønsker. Jeg har rigtig mange ønsker i mange forskellige prisklasser og selv om antallet af gaver er faldet drastisk med årene (øv, man ikke er teen mere…haha), så ved jeg, at der er nogle gaver, som ikke skal koste så meget og som skal være lette at gå ud og købe eller klikke hjem.
Jeg har over en længere periode gemt links til de beautyprodukter, som jeg gerne ville have og det er dem på collagen. Jeg er storforbruger af Cleans parfumer og den nye dufter simpelthen så godt! Jeg er dog løbet tør for stort set alle mine favoritter, så derfor ville sådan en pakke med 4 stk. gøre stor glæde. Den koster 599,- lige her. En anden parfume, som jeg er rigtig glad for er YSL Paris. Den er ret mild, sød og blomstret og nok egentlig mest en sommerduft, men jeg kan faktisk bedst lide den om vinteren. Måske fordi den minder mig om lyse tider. Den er på tilbud lige nu hos Nicehair.
Cliniques “Take the day off”, fik jeg en prøve på i Magasin for noget tid siden og den virker god. Jeg har brug for en rensemælk, som jeg føler virkelig renser ordentligt og det er min fornemmelse at denne gør det. Jeg kunne i hvert fald rigtig godt tænke mig at prøve den lidt længere. Den koster 179,-.
Jeg sværger normalt til Chanels øjenblyanter, men den anden dag lånte jeg en venindes fra Youngblood, fordi jeg fik noget i øjet og ja…..så røg alt makeup lissom og jeg måtte friske op for ikke at ligne en der havde fået tæske 😀 Den virkede rigtig rigtig god….tilpas blød (det kan jeg bedst lide, så man kan tvære lidt i den) så sådan en må jeg da have. De fås her og koster 110 kr. på tilbud. Udover dem, så ønsker jeg mig Tromborgs browdefiner til at lægge på brynene. Jeg tegner aldrig mine bryn op, men bruger sådan en gennemsigtig gelé. Har brugt Lancômes før, men vil prøve denne nu. Koster 150,-. Også Mascara må gerne være under træet. Jeg er super glad for L’Oréals 4D og den har faktisk slået Dior Show af pinden for mig. Den har jeg ellers brugt fast i 10 år, tror jeg. Fås på bud her med tre-for-to pris.
Sidst, men ikke mindst: Neglelak. Ihhhhh, det er så fint jo! 2 x Essie i metalfarver og Twilight Collection fra Nubar. Specielt Nubarlakkerne. Dem ville jeg blive virkelig glad for.

Læs også:  Forbedring af hud med laser #3

Yup! Det var det 🙂 Jeg har mange flere Stocking Fillers-indlæg i ærmet…både med sko, bolig, dyre-dyre-dyre ting og tøj; måske får I også inspiration til jeres ønskelister. Men jeg vil da rigtig gerne høre, hvilke beautyprodukter I ville ønske lå under træet? 🙂

14 Comments

    • Malsen

      Haha – jamen, det gør du endelig bare og så håber jeg at han lige læser kommentarfeltet:
      “Kære rijaH’s kæreste, hun ville blive så glad for det hele, så du kan ikke nøjes med bare én ting….du må vælge mindst 3! KH Malsen, Julemandens hjælper” 😀

  • Marie-Louise

    Åh. Jeg har endnu til gode at prøve Cleans parfumer, de fås nemlig ikke i min lille Matas. Men jeg ønsker mig parfume, f. eks Stella McCartney, Burberry Body parfume, Yves Saint Laurent ”Parisienne” og så en neglelak fra Essie ”Matte about you” eller Eyeslipsface mat neglelak. 🙂 Men ellers mangler jeg pt en ny mascara og kunne da også godt bruge en ny blush i en fersken/pink farve. 🙂
    Men ellers er der ikke noget jeg mangler..

    • Malsen

      Det er da også nogle skønne ønsker! 🙂 Parisienne er jeg også ret vild med….den er lækker 🙂

  • Nanna

    Skønne sager! Jeg håber at der ligger lækker parfume og en ansigtscreme fra Kiehl’s under mit juletræ. Og også gerne neglelak i alverdens farver.

    • Malsen

      Av ja….ansigtcreme fra Kiehl’s….det kunne jeg egentlig også godt have ønsket mig…er næsten løbet tør 🙂

  • Guapizimo

    Sikke en masse lækre sager! Jeg mangler mascara, men køber nok bare selv da jeg næsten er løbet tør ellers er jeg faktisk lidt blank mht. hvilket skønhedsprodukter der gerne måtte ligge under træet 🙂

    • Malsen

      Mascara kan man jo heller ikke undvære…..
      Du har jo også lige fået fyldt lidt op på Dubaituren 🙂

  • Trine Lykke

    Kan kun anbefale browgelen fra Tromborg. Jeg kan slet ikke leve uden. Ud over at være godt til brynene er det også super til vipperne. Jeg har problemer med at min mascara smitter af under øjet (lige gyldigt mærke) men lægger jeg først et lag Tromborg gel og derefter mascara bliver den siddende. Er super godt produkt!