Året rundt,  Barneliv,  Månedslisten,  Skriblerier

Hej marts: Forår, fødselsdag, forvandlinger og fitness

Så blev det marts og med marts kommer foråret. Sådan helt officielt i hvert fald. I går aftes rent sent takkede jeg februar af på instagram.

Sidste år i marts var svanerne også fan af det gode vejr.

Jeg ved ikke med dig, men jeg forbinder forår med landskabets forvandlinger og at det første spæde udeliv kan begynde. Nogle gange er vi heldige, ikke? Marts kan nemlig være alt fra høj solskin til bidende frost. Jeg ved det, for det er den måned jeg fødselsdag. Jeg kan huske fødselsdage fejret indenfor med fuld skrue på radiatoren og et fint hvidt snedække i haven, men jeg husker også fødselsdage i høj sol og med fin mulighed for at nye kaffen udenfor på en fin solplet i læ. Gad vide, hvad det bliver i år. Vi må se d. 23. marts.

Glæder mig også til min mands gode rosinboller, som er fast på fødselsdagsbordet.

For mange mennesker betyder overgangen til foråret også at vi starter påny. En ny cirkel. Med nye muligheder. Måske har vi været (lidt for) gode til at gemme os hjemme med netflix og snolder? Måske har vi bare ikke rigtig orket at give fitnissen en over nakken. Men jeg kan se forskel – selvfølgelig også på grund af det gode vejr – men der er rigtig mange ude at gå, løbe og cykle.

Elefanten i rummet – corona-kiloerne …


Nuvel. Lad os da lige henvende os til elefanten i rummet. Corona-kiloerne. Jeg tror nok det er blevet et ord simpelthen. Og jeg er den første til at række hånden op. Jeg er vokset en tøjstørrelse og det har jeg det rent ud sagt ad H***** til med. Den mere statiske hverdag og ingen “almindelig” bevægelse på jobbet har sat sine spor. Kan dog heldigvis stadig passe mine gode yndlingskjoler.

Læs også:  Tip: Loot Box - en virkelig cool gaveidé eller idé til pakke- og adventskalender
Årh, hvor jeg glæder mig til bolchestribede kjoler, sneakers og masser af lyserøde blomster.

Mig og junior er bygget lidt på samme måde. Vi har nemt ved at tage på, men faktisk også rimelig nemt ved at tabe os. Han kunne også trænge til lidt ekstra kalorieafbrænding, hvilket han faktisk selv gav udtryk for i går, da vi gik tur. Jeg er blevet lidt for tung, mor, sagde han.
Nu starter hans fodbold heldigvis igen – allerede på onsdag. Men i går aftalte vi at stå op et kvarter før om morgenen og gå i skole i stedet for at køre. Der er ikke langt. ca. 1,5 km. Men det er god motion, frisk luft og fin kvalitetstid, hvor der kommer super gode snakke. Win win, som man siger. Og jeg får dobbelt op, for jeg går jo frem og tilbage dobbelt, så det er 6 km lige ind på helbredskontoen. Sådan.

Taget på min fødselsdag 23. marts sidste år. Kan se jeg også var helt tilfreds for et år siden 😀

Så i marts glæder jeg mig til bedre kondition og til at gå i gang med hyggekrogene udenfor. Der skal indkøbes nye blomster og pottes krukker. Havemøblerne skal vaskes og lyspærerne skal hænges op. Og så vanker der fødselsdagsgaver. Uha uha! 🙂 Det er forår og det er skønt.

Hvad glæder du dig allermest til ved foråret?

6 Comments

  • Janet

    Tillykke tillykke lidt senere.☀️
    Her skal coronadellen også motioneres usynlig med flere og længere gåture. Både hunden og jeg trænger til opstramning og mere aktivitetstid. Der er gået alt for meget hyggetøj og sidden ned til Netfix og slikskål, de sidste mange måneder. Foråret hjælper nu altid gevaldigt på trangen til frisk luft og røren sig rundt.☀️

    • Malsen

      Tusind tak 🙂
      Enig – foråret er en god “ven” i forhold til at komme mere ud og lyset er også bare et andet. Luften for den sags skyld også, så vi har det hele på vores side. Vi skal bare tage imod det og komme afsted 😀

  • Vejen til Birkin

    Nej, hvor jeg desværre også kender til de der coronakilo.. Jeg synes det er super svært at komme ud efter en hel dag foran PC’en på hjemmekontoret. Jeg ved at det er det jeg skal, men det er super svært.
    Er vild med marts, det er her det hele ændrer sig, fra at have været grå og trist så kommer der små farvede pletter frem i form af de fine forårsblomster.. nå ja så det er jo også i marts Manden og jeg kan fejre bryllupsdag.
    /Annette

    • Malsen

      Lige præcis – jeg har fundet en god rytme med at komme ud om morgenen inden jeg sætter mig, for alt for ofte har jeg tusind gode undskyldninger, når først dagen er ved at være gået.
      Jeg så de første krokus i sidste uge …. så er der altså ved at ske noget. Vi har kirsebærtræer på hele vores vej og når de også først begynder at skyde, så er det altså for alvor forår.
      Stort tillykke med bryllupsdagen på forhånd <3

  • Ida

    Først et stort tillykke med fødsesldagen d. 23. marts 😀
    Og ja corona kilo.. det er desværre et ord, som jeg hører ofte 🙁 Men når det er sagt, så lyder det til, at I har fundet en god måde, at starte dagen på, med en god gåtur 🙂
    Jeg har selv hele tiden, holdt fast i mine 10.000 skridt – ikke at det altid har været lige nemt og sjovt.. Og nogle gange, så ville jeg også ønske at jeg kunne nyde en kage istedetfor.
    Men når det nu er marts, så glæder jeg mig nok aller mest til, at vi skal sætte uret frem til sommertid 🙂