verden halskæde
Skriblerier

Vi må vente lidt endnu med tålmodighed …

Vores tålmodighed skal testes lidt mere.
Pressemøder er efterhånden blevet en fast ting man ser. Før Corona kan jeg nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst så et pressemøde ud over ved valgtid. Det er mærkeligt og der er helt sikkert en ny normal. Også efter alt det her, når tingene nærmer sig det vi kendte før.
Men mange af os må vente lidt endnu med at møde på vores fysiske arbejdsplads og vi må alle fortsat lide forskellige sociale afsavn.

verden halskæde

Jeg skal ikke her på bloggen tage så meget politisk stilling, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at “komme ud” igen. Gå på cafe og restaurant, se mere af verden og den slags. Samtidig har jeg stor respekt for vore folkevalgtes beslutninger og ville ikke ret gerne bytte plads med nogen af dem i disse tider. Derfor væbner jeg mig med lidt mere tålmodighed.

Lang kjole og rød læbestift

Min mand og jeg snakkede igen om “situationen” den anden dag og var enige om, at når vi igen må gå ud, så giver vi den fuld skrue og tager vores pæneste tøj på inden vi indtager en plads på en af vores yndlingsrestauranter. Man behøver jo ikke kun at bære jakkesæt til bryllup, som han sagde og den er jeg med på. Så tager jeg sgu’ min fineste lange kjole på også. Dem har jeg heldigvis nogle stykker af og giver den gas med nogle krøller og måske en rød læbestift.

Det ironiske er så, at vores yndlingsrestaurant i Køge faktisk ikke er særlig fancy, så det kan være de kommer til at glo lidt, hvis ikke vi modererer os lidt, ha ha …. men altså når vi kommer dertil, så skal det da fejres, at vi igen kan gå ud!
Faktisk tror jeg ikke har har haft sit jakkesæt på siden vi blev gift ….. Så det er da en grund mere!

Læs også:  Hej marts: Forår, fødselsdag, forvandlinger og fitness
April for snart to år siden
Kram kram og flere kram

De 6 ting, som jeg savner allermest er:
* at gå ud en helt almindelig onsdag og holde date night
* at mødes til en hurtig kaffe et sted i byen (Køge, that is)
* at kunne mødes igen med de veninder, som jeg ikke ser så tit normalt
* at kunne undervise “in person” – jeg må bare erkende, at der er jeg bedst
* at kunne kramme lige præcis dem jeg har lyst til at kramme
* at se nye steder i verden eller genopleve dejlige lande

Hvad savner du allermest og glæder dig til igen at kunne gøre?