Skønhed

Indholdet af min taske …. for real

Jeg har været på tur i dag med min fantastiske 7. klasse – seriøst de unger er lige til at spise! De er så søde og velopdragne, så vi havde bar den bedste dag i Den Blå Planet. Elsker det sted. Der er så fint, når man ikke rammer dage, hvor der er stopfyldt, for så går det sjove helt sikkert af. Om lidt er jeg på vej ud af døren igen, for skal mødes med en håndfuld gode kolleger til en omgang hjemmelavede burgere, bajere og spillehygge på lærerværelset. Lidt spontant, da en større fest blev aflyst, men en flok af os valgte at holde fast i at mødes alligevel. Vi bliver 7 og det bliver sjaw!

min taske

Skiftede taske i morges og uanset, hvilken taske jeg har med mig, har jeg en mindre i den med alt “løsøre” 😀 Synes altid det er sjovt at se, hvad andre har i deres tasker, så her er mit uundværlige grej i øjeblikket. Og ja ja , jeg siger det bare selv, så ingen sidder måbende bag skærmen, men jeg har nok en del mere med mig end jeg sådan med sikkerhed skal bruge, men man ved aldrig om:

1. Det pludselig bliver nødvendigt at skifte farve på læberne eller om ens læber pludselig tørrer ud. Det kunne også være, at en veninde havde glemt i skyndingen og så må man jo kunne træde hjælpende til med et udvalg af farver! Pt i tasken er yndlings fra Nilens Jord, som er en blanding mellem farvet gloss og læbestift. Fedter ikke, lugter ikke, smager ikke grimt. Bare pæne farver, simpelthen. Derudover min yndlingslyserøde fra Dior, som jeg ikke aner om stadig er i farveudvalget, for den har – helt ærligt – nok ikke så lang levetid endnu. Chanel-glosserne (Levres Scintillantes) er altid med i et par udgaver, for de har den helt rigtige semi transparente struktur, som gør at læberne får fin glosset farve uden at virke alt for malede.

Læs også:  Forbedring af hud med laser #3

2. Min Maybelline 24- hour superstay pudder er den hvide runde, hvor alt skrift er slidt af. Det er sådan en, som er blevet 100% fast i min basissamling af beautyprodukter og den er overhovedet ikke en nyhed, men stadig en af de bedste jeg har prøvet. Den er virkelig god til at mattere, hvis man i løbet af dagen skinner lidt. Et ekstra spejl skal der også til og en concealer, hvor det i øjeblikket stadig er den fra Sensai, som jeg er mest glad for. Nem at arbejde med … også op ad dagen, hvis man lige skal rettes lidt til.

3. Man må klart have to neglelakker. Set in stones fra Essie er nok en af mine absolut yndlinge, fordi den er så nem og pæn uanset om man bruger den alene eller som topcoat. Jeg har også en pink neglelak i tasken, for måske skal man lige ændre look eller måske skal en låne. Måske har man bare glemt at lægge den ene af derhjemme 😛 Lige nu er det Chanels Riviera som er med også – den viste jeg på her.

4. Strepsiler – man er vel lærer. Og nogle gange kommer stemmen på overarbejde og så en strepsil god!

5. Hårelastikker. Både en som bare skal holde håret, når man cykler, men også sådan en af de der små gummi-nogle, som ikke gør ondt at have i håret – dem er jeg fan af så det vil noget.

6. Læbebalsam! Hvis man er træt af farve og bare trænger, så har jeg både en NIVEA (den nye med vanlilje) som er så lækker. Den bliver også fast inventar i tasken fremover. Har også den fra SARD, som jeg skrev om her. Den plejer lidt mere en Niveas og booster også læberne lidt. Kan virkelig anbefale den.

7. Min håndcreme fra Nivea ligeledes, som jeg tester i øjeblikket. Den har anti-age Q10 og ind til videre er jeg svært tilfreds med den. Jeg bruger normalt kun den fra Sensai og selv om den er lidt en udskrivning hver gang, så har jeg valgt at prioritere den, for en god håndcreme er bare et must for mig. Jeg vil dog sige at jeg lige nu er fuldt “dækket” med Niveas … den er god er den! 🙂

Læs også:  GIVE AWAY - FILORGA LIFT-STRUCTURE

8. Madonna liner fra Oriflame. Sådan en hvid eyeliner, som lægges på det våde i øjet …. det er verdens nemmeste opkvikker rent visuelt, for man ser øjeblikkeligt lidt friskere og mere vågen ud.

9. Dufte fra CLEAN. Min faste “Warm Cotton”, som er den bedste duft jeg ved. Den er min signaturduft og jeg kan gå helt i panik, hvis jeg løber tør. Derfor holder jeg også altid udkig efter gode tilbud på CLEAN så jeg på den måde kan spare lidt i længden. Har også en mini CLEAN, “Rain”, med, for nogle gange har jeg lyst til at skifte, hvis jeg fx er væk hele dagen. Rain er lidt mere krydret …. lidt mere stærk om man vil … så den er rigtig god til mig, når jeg skal et eller andet, hvor jeg gerne vil dufte lidt mere.

10. Solpudder fra Chanel … limited edition fra sidste år. Rigtig fin og der er mange nuancer i den. Og så naturligvis min børste fra Dr. Hauschka.

11. Pudseklud, lidt småpenge og en skriver ….

Om jeg har for meget med? Absolut! 😀 Men man skal aldrig gå ned på beauty grej! 😀 Om ikke andet har jeg måske fået jer til at trække på smilebåndet og måske inspireret jer en smule til at prøve nogle nye ting. Er der noget imellem som I kender eller som I kunne tænke jer at prøve?

Rigtig god weekend – nu suser jeg afsted og er sammen med mine søde kolleger.

7 Comments

  • Bolize

    Haha … tror “kvindetasker” er nogenlunde ens i bund og grund … Jeg nikkede i hvert fald genkendende til det meste, dog IKKE neglelak, blush, hårelastikker og hele 5 lipgloss! De bliver herhjemme, men jeg kan så tilføje: neglefil, iPhone, Panodil, en enkelt lipgloss, mundguf og tandstikkere 😉

  • Baysen

    Indholdet af min taske er ikke meget anderledes end din – spækket med dullegrej og andet praktisk. Forsøger ellers at minimere engang imellem, da det jo vejer, men jeg ender altid med at få fyldt op igen 😉
    Mht. til at friske op, vil jeg til hver en tid anbefale en hudfarvet liner i stedet for hvid! Effekten er den samme, bare meget mere naturlig. GOSH har en, som er rigtig god til formålet. Pure Natural, mener jeg den hedder.

  • Julia

    MALSEN! Synes du begrænser dig SÅ flot! Seriøst! Forstår alle dine begrundelser og er enig. Aldrig gå ned på udstyr.
    KH
    Julia

  • Lullumut

    De her indlæg er så hyggelige 🙂 Du har godt nok mange læbesager, haha. Kunne godt tænke mig at prøve Chanel glossen 🙂

  • Karina

    🙂 pænt indhold… Her går jeg sgu ned på dullegrej! Kan klare en læbepromade og en håndcreme 😉 må rette op for går da eller aldrig ned på udstyr. Kan til gengæld klare en astmaspray, div allergipiller, en sut (!) muligvis en pakke rosiner og papir fra spiste halsperstiller (nye skal købes)

    Når det er sagt røg meget af mit grej ud efter mit allergi-udbrud i slut februar, men det må betyde behov for indkøb at nyt allergivenligt.

    God søndag