Shopping og Inspiration

Miss Microsoft Surface Pro

Microsoft surface pro
Jeg har igennem de sidste par måneder lånt en fiks lille sag og testet den i alle ender og kanter. I ved, hvor glad jeg er/ har været for mine Apple produkter, men I ved også, at jeg aldrig står af vejen for en god udfordring, for det følte jeg faktisk lidt det var, når jeg nu skulle teste noget markant anderledes end det jeg har været vant til de sidste 3 år. Det var helt klart firmaets præsentation af denne Surface Pro og det den tilsyneladende kunne, som dels fik mig til at tvivle på, om det nu også kunne være helt rigtigt og dels om maskinen ville kunne opfylde de teknikbehov, som min dagligdag kræver. Så for at få et overblik over det, så kræver det lige en lille liste 😉
En helt almindelig hverdag i mit teknikramte liv:

  • I skolen har jeg behov for en let maskine, som jeg nemt kan transportere med mig fra time til time, møde til møde og som jeg i pauserne kan bruge til at opdatere lektier, svare på beskeder i vores intrasystem, nørde lidt med min egen mailboks, måske udgive et blogindlæg og tjekke nyheder. Jeg har brug for en maskine, som nemt kan kobles til vores storskærme og vise de ting, som jeg har forberedt hjemmefra. Ind til nu har jeg, trods vægten, slæbt min MacBook Pro 15” med mig hver dag.
  • I mine timer med Cookie har jeg brug for en tablet, som han kan “være med på”. Og som kan holde til noget. Måske at blive tabt på gulvet eller glide ned fra sofaen og som nemt holder internetforbindelsen. Den skal desuden kunne køre små film og apps med spil. Her har jeg brugt en iPad ind til nu.
  • I mine fritimer/ hobbytimer har jeg brug for en maskine med mulighed for billedredigering, nem adgang til nettet og med wordpress på, så jeg kan blogge. Min MacBook og min iPhone har ind til videre været de ønskede redskaber til det. Jeg har også brug for en enhed, som kan spille ordentlig musik med ok lyd – her har min iPhone været min foretrukne ven.
  • Når jeg er ude at holde Black Swan events, har jeg brug for en computer med tastatur, så jeg hurtigt kan taste ordrer. Jeg har, selv om jeg har rigeligt at slæbe på, også her haft min MacBook med. Forsøgte med min iPad en overgang, men det var ikke godt nok. Der var for mange gange, at den røg af nettet eller ikke opdaterede DIBS rigtigt, når kunderne skulle betale og så tager det altså en krig at komme tilbage i systemet og starte helt forfra.
Læs også:  New Generals - Shopping med omtanke til min søn

Påstanden var, at Surface Pro ville kunne dække ALLE de behov i én maskine og hånden helt på hjertet, så syntes jeg altså ikke den så ud af meget, som den stod der, men de tekniske detaljer beskrev, at dens ydeevne var på højde med min MacBook (faktisk lidt bedre) og at den var lidt af en kamelæon. Tastaturet kan nemlig hives af, så den kan stå som tablet og fungere med apps og når man så har brug for en “rigtig” computer, så klikker man bare tastaturet på, skifter over til den almindelige windows8-platform med det velkendte skrivebord. Smart smart, men jeg var altså ikke helt så sikker på om det ville fungere i praksis.

3-IMG_0125

2-IMG_0123

Jeg satte mig for, at jeg i en uge kun måtte bruge Surface Pro (samt min telefon, for det ville alligevel blive lidt for omstændeligt at undvære den) …. uanset udfordring, for jeg vurderede, at jeg ellers ikke ville være i stand til at se, hvilke behov den kunne dække. Den uge jeg valgte var en uge med knald på – både på jobbet som lærer og som Black Swan konsulent. Derudover, havde jeg nogle ting til min undervisning, som skulle kunne køre fra den og til et smartboard. Mine blogs skulle naturligvis også passes og Cookie skulle have sine daglige dosis legetid med teknik.
Det var IKKE nemt den første dag. Miss Mac stod så fint der på bordet og lokkede med vanens magt, men jeg var standhaftig og afviste hende. Dag to gik bedre og dag tre fattede jeg ikke, hvordan jeg nogensinde ville skulle klare mig uden den. Og sådan har jeg det for så vidt stadig. Det bliver en sorgens dag, når den skal afleveres tilbage. Really og det er helt ærligt. Hvorfor? Fordi den her Microsoft Surface Pro:

  • Kan være i de fleste af mine håndtasker (virkelig et +) både i forhold til Black Swan og skolen
  • Tænder hurtigt og man er på i løbet af no-time
  • Arbejder sindssygt hurtigt .. som i virkelig hurtigt og skifter overraskende hurtigt mellem computer og tablet-del
  • Er nem at betjene og lære at kende
  • Fungerer med Office-pakken, så alle de programmer jeg er vant til er … på en og samme maskine, som mine apps (FB, Insta, WP, spil, spotify osv.)
  • Kan køre tunge programmer
  • Vejer næsten ingenting i forhold til hvad jeg er vant til
  • Kan tåle lidt “bøllebank” …. Cookie har tabt den to gange og der er ikke kommet en skramme
  • Er nem at tilslutte storskærme, TV mm
  • Skydrive fungerer upåklageligt (Microsofts pendant til iCloud)
  • Har den fedeste sociale app, som sammenkører andre apps, så overblikket over kontaktpersoner samles. Viser fx personens Google plus, FB, Twitter og andre medier samtidig. SÅ smart!
  • Har en fin brugerkontoadskillelse og filtreringssystem, hvor der er mulighed for at lave en billedkode til børn, så de selv kan logge på
  • (Og det allerbedste) har SINDSSYG batterilevetid … jeg behøver ikke engang at lade den op dagligt. Mine Apple-devices tømmer strømkontoen hurtigere end man kan sige MacBook og det har altid været det største minus ved dem, synes jeg.
Læs også:  Måske den bedste gave til både mig og min bedre halvdel

Er der ingen minusser? Jo….det er der. Den er endnu ikke helt så skarp på apps. Eller det vil sige udvalget af apps er endnu ikke helt så brilliant som hos Apple, men det er jo også en relativ ny ting, så det er måske et spørgsmål om tid. Derudover, er skærmen lidt lille i forhold til billedredigering, men det er sikkert et spørgsmål om vane. Når man er vant til at have en 15” skærm, så virker alt andet jo mikro.

Det her indlæg er naturligvis også skrevet på den og hastighedsmæssigt er der ingen forskel for mig, om jeg skriver på Mac’en eller denne. Måske sidder Appletasturet stadig lidt vel rigeligt indprentet i mine fingre og jeg laver lidt flere slåfejl, men det ville jeg jo have gjort uanset.
Jeg kunne ikke tænke mig at erstatte min Mac, men nøj, hvor kunne jeg godt tænke mig at supplere med sådan en her. iPad’en er i hvert fald fuldstændig overflødig.

Hvis I står og skal bruge en løsning, som matcher det jeg har beskrevet, så tøv ikke med at gå ned og prøve den i butikken – den er virkelig pengene værd og kan være et totalt familieeje. Tænker også, at den må være helt genial til studiebrug i øvrigt.

Det bliver en tårevædet afsked, Miss Surface Pro …men tak for lån af dig og for at tage mine Appleskyklapper af 😉

Man kan læse mere om produktet her.