Hjem og bolig

Scratch map

En af de webshops (og fysiske forretninger for den sags skyld), hvor jeg virkelig skal sætte mig på mit dankort er Urban Outfitters. Den shop er seriøst fyldt med fine underlige finurlige ting, som jeg synes kunne være hyggelige at integrere i hjemmet eller i garderoben. Jeg ved godt, at jeg ikke skriver så forfærdelig meget om bolig og indretning – det er ikke fordi det ikke interesserer mig, men jeg har ikke et hjem fyldt med designermøbler, hvidlakerede gulve, lysekroner og højt til loftet – jeg er glad bare jeg føler mig hjemme og jeg hviler bedst i en simpel indretning med farverige indslag og små finurlige ting, som enten udtrykker os (min kærestemand og jeg) på en eller anden måde, som betyder noget for mig/os eller som er bragt hjem fra rejser. Vi har fx et kæmpestort verdenskort hængende i vores entré, hvor vi har sat nåle i på de steder vi har været og en anden farve nåle på de steder vi ønsker at se. Det fungerer som en slags “drømmeplakat” for os.
Nu fandt jeg så det her fine kort hos UO i går – det fungerer ligesom et skrabelod, så man skraber altså de lande/steder, hvor man har været. Jeg kan rigtig godt lide at det har sådan et guldlook, så jeg bestilte det og overvejer nu om det skal erstatte det andet eller måske hænge i vores sommerhus. Du kan finde det lige her og det koster små 200 kr.

Hvor højt prioriterer du boligindretning?

Urban Outfitters has a lot of great stuff for both wearing and decorating – love this scratch map!

Læs også:  Nyt soveværelse, ny rokade, ny start

8 Comments

  • Lullumut

    Novra, hvor er det et herligt kort – jeres lyder også fedt. Hvis jeg havde en ledig væg på mine 48kvm, ville jeg straks købe det 🙂 Jeg har det ligesom dig med boligindretning. Det skal være funktionelt og hyggeligt, så man bare kan slappe af, når man har en friaften.

  • June

    OU har så mange fede ting, både til hjem og kroppen.. Desværre synes jeg ikke kvaliteten af tøjet matcher de høje priser 🙁 Jeg finder altid huller eller løse tråde på favoritter derinde.. Så jeg nøjes med ting til hjemmet derfra..

    Jeg kan godt lide at her er pænt, men kær
    esten og jeg (og venner og familie) endte med at bruge ti måneder på at sætte vores lejlighed I stand, fjernede sænkede lofter, så vi fik højt til loftet, ny stuk købt hjem fra italien og lysekroner 🙂 bygningen er også ovet 100 år, så det trængte.. Men jeg skal aldrig mere gøre det selv. Ever never. Men vigtigst af alt, så skal det føles hyggeligt og som et hjem, med masser af dyr 🙂 jeg elsker dyr.

  • Guapizimo

    Hvor er det altså smart! Hvis ellers bare kom lidt ud over Europas grænser, så kunne jeg godt finde på at købe sådan et – pt. kunne jeg nøjes med et Europakort 😀

  • line

    Jeg går ret meget op i, at der skal være pænt i min lille lejlighed, men mest af alt skal det bare være personligt indrettet. Jeg bryder mig ikke om hjem, hvor man ikke kan se, hvem der bor der.
    Skrabekortet er virkelig fint, og hvis det ikke var fordi at jeg ikke har mere vægplads, så skulle jeg have sådan et.
    frkforsom.blogspot.com

  • Manja

    Hvor lyder det bare flot med sådan et kort, både det I har i forvejen og det her. Jeg går også op i boligindretning, men slet ikke på samme plan som mode, og det kan vist også godt ses herhjemme 😉 Men jeg kunne nu godt tænke mig at blive bedre til at prioritere det, jeg ender bare altid med at købe et par nye sko i stedet!

  • Malsen

    Hvor hyggeligt at høre, hvordan I prioriterer 🙂 Tusind tak for jeres kommentarer….de er så dejlige at logge ind til 🙂