Shopping og Inspiration

Forårsønske – den perfekte sorte trenchcoat

At jeg har brugt hele dagen i ført en ukompliceret og meget rummelig buksedragt, så dagens kage og hygge kunne indtages problemfrit, er en ting, men en anden er, at jeg er begyndt at se mig omkring ift hvad jeg godt kunne tænke mig at købe i løbet af foråret. Højest på listen står en sort trenchcoat. Jeg har allerede en lys, som jeg er glad for, men en sort giver et andet udtryk. Jeg tænker, at denne fra Storm & Marie er noget nær perfekt. Den ser SÅ rar ud og jeg håber, at der er god ærmelængde på den. Det kribler helt ærligt for at klikke den hjem, men jeg forsøger at vente lidt … er blevet pænt sparsommelig, hvis man lige lader være med at tænke på, at jeg udnyttede Mytheresa’s slutspurtudsalg med ekstra 20% på det groveste. De mest groovy Acne-støvler i shearling er flyttet ind. De er så tilpas outrerede at de er fantastiske. Hapsede også en blåternet skjorte, som jeg havde haft kig på. De helt rigtige cow-girl tern og tilpas tynd i materialet til at den bliver fantastisk hen over sommeren også. Det kører stadig derinde …. ahem.

 

trenchcoat julia stor & marie

Trenchcoaten fra Storm & Marie forestiller jeg mig bl.a. kunne rocke et enkelt outfit som dette. Cool top fra Day, lækkert ur fra Michael Kors, mine nye bedste jeans (kan købes gennem mig) fra Black Swan og ønskelistens nr. 2 – Acne’s Dally ankelstøvler.


Affliatelinks i indlægget

Læs også:  Den perfekte gave

3 Comments