Louis Vuitton Petillante python(source)

Imens jeg forcerer motorvejen mod Kolding for at afhente vores nye Black Swan kollektion, så vil jeg efterlade jer med billedet af denne skønhed. Pétillante i sort python. Jeg har jo allerede den muldvarpefarvede udgave og knuselsker den virkelig – det er den perfekte clutch både størrelsesmæssigt, materialemæssigt og vægtmæssigt, så den kan ikke anbefales nok, hvis man går i clutch-tanker.

Nå, men tilbage til pythonudgaven her. Det var jo noget helt nyt, da den nye smukke Louis Vuitton åbnede på Amagertorv, at man pludselig kunne finde exotics i forretningen. Tidligere var butikken – altså da den lå i Østergade – ikke udstyret størrelsesmæssigt til at huse de ekstravagante herligheder og derfor måtte man altså skynde sig at gramse på python og deslige, når man var udenlands. Mit første møde med en exotic-taske i LV-regi var i Paris (Maison Champs Elysees), da jeg faldt i staver over en Neverfull i kroko. Hold da helt op den var flot. Det eksklusive materiale giver taskeformen en helt ny kant, hvilket også var tilfældet for den Neverfull. Og hvilket jeg faktisk også synes er tilfældet med Pétillante her. Den bliver mere rock’n’roll i den her udgave.

Jeg kunne faktisk godt finde på at spare til sådan en. Det ville kræve rigtig rigtig meget – både shoppestop på tøjfronten og et boost af salg på Trendsales, men jeg ville elske den for livet. Eneste lille bitte minus der er ved at det er python er, at man virkelig skal være forsigtig med den – specielt når det er en håndholdt clutch, for uanset forarbejdning eller håndelag, så er det et faktum at pythonskæl rejser sig let ved brug og det kan altså betyde slitage der hvor man hyppigst vil holde den. No matter what, så skulle jeg gerne nurse og pleje den, så den aldrig manglede noget 😀
Prisen? Mnjaaaaa altså omkring de 38.000 kr. ikk’ 😉 Prisen afskrækker mig overhovedet ikke – det er et spørgsmål om vilje og prioritering over en længere periode. (læs: meget lang periode), men er det ikke værd at overveje at købe én vanvittig lækker ting frem for en masse andet? Det er et holdningsspørgsmål, det ved jeg og heldigvis er vi forskellige. Jeg forstår så omvendt heller ikke, hvordan man kan bruge 1 mio på en bil, men hey … that’s just me.

Læs også: