I tirsdags brugte jeg aftenen på at tage dimissionsafsked med min 9. klasse. Det er aldrig særlig morsomt, for selv om det jo er glædeligt, at de alle er klar til at tage videre ud i den verden, så efterlader det altid et sært tomrum. Det udligner sig for det meste, når man starter en ny klasse, selv om ingen kan erstattes. Savnet bliver mindre med tiden – både for dem og mig, men jeg kommer mig aldrig helt over “tabet” af mine klasser og glæder mig altid som en sindssyg til diverse reunions. Tosset måske, men jeg involverer mig meget i mit arbejde og det medfører en hel del personlige relationer.
Der er altid elever, som fylder mere selv om man holder lige meget af dem alle. Elever, som man måske har haft mere med at gøre af forskellige årsager og man kommer tæt på hinanden. En af disse elever forærede mig i tirsdags denne smukke ring, som er fra Dennung på Frederiksberg. Smykkerne er håndlavede og inspireret af naturen, hvilket afsejler sig i Cala blomsterne i denne ring. Jeg er virkelig glad for den – den er 100% mig, hvilket egentlig rører mig lidt, for her er altså en pige, som virkelig kender mig og ved hvad jeg kan lide. Det er dejligt, at have et arbejde, hvor man i den grad har mulighed for at sætte aftryk hos andre og få sat aftryk af hos en selv. Så vokser vi som mennesker. Givende og smukt, ikke? 🙂
Jeg blev generelt noget så begavet i tirsdags – både med ord, tårer, blomster og gaver og det efterlod mig ret så mundlam, hvilket nogen vil mene er lidt af en bedrift! 😀 Jeg var i hvert fald ikke særlig kæphøj, da jeg landede hjemme på matriklen…jeg bad bare sødt om en kop kaffe og satte mig så 5 minutter for mig selv inden jeg var klar til at være nogens mor og kæreste igen.

Nå, det blev egentlig et ret så personligt indlæg, men det skal der sandelig også være plads til……hvad synes I om ringen – er den ikke smuk? 🙂

Læs også: