Barneliv,  Shopping og Inspiration

Tip: Loot Box – en virkelig cool gaveidé eller idé til pakke- og adventskalender

Det er altså ikke fordi vi skal snakke jul allerede eller gaveræs eller noget… det var mere at dele det her tip med jer – en Loot box. Har I hørt om det før? Jeg havde ikke, men det er da en virkelig god idé!
Min dreng på 8 begynder allerede at være sværere og sværere at købe gave til (jeg frygter allerede advents- og julegaver) og måske er nogle af jer i samme båd med jeres børn og teens?
Jeg har en eller anden forståelse af at piger/ kvinder er nemmere at købe gave til, men det kan være det slet ikke er sådan. Jeg synes bare selv det er nemmere at købe til “os” end til drenge.
Min søn er ret glad for at spille computer og han er ret begejstret for Harry Potter universet (og så har han et godt øje til Hermione og kan slet ikke forstå at hun er voksen nu … nåååååhr) … til dels også glad for Marvel, men det er lidt i perioder.
Her hos “Loot Fantasy” kan man enten købe en enkelt “Loot box” eller abonnere på et tema, hvor man selv bestemmer månedsintervallet.
Der er også en Loot Box der kun er “børn”, hvor man vælger dreng eller pige og som knytter sig til film. Og så en ren Frozen …

Jeg skal lige have bestilt de to …. en “gamer” Loot Box og en “Harry Potter” Loot box – (Gad godt selv have sådan en også ….ha ha …. Go Ravenclaw! Schyyyy …..) så kan jeg splitte dem lidt op og så er de adventsgaver barberet! 😀 Jeg vælger bare str. s i t-shirt …. pyt hvis den er lidt til den store side. Der er også en “Fortnite” til de lidt ældre.
Der er som sagt flere at vælge imellem – tjek det ud og håber at tippet kan bruges 🙂

Læs også:  Leggings til kjoler, leggings til sweats, leggings til alt - coronatidens bedste beklædningsdel