Skønhed

Frys fedtet væk med en CoolTech fedtfrysning

Den evige slankekur. Den evige passen på ikke at tage (mere) på. Den evige undren over, hvordan man nogle steder kan tabe sig så fint og andre steder bare aldrig nogensinde bliver det der fedt kvit.
Helt ærligt – sådan har det meste af mit liv været. En evig kamp mod vægten. I de fleste af mine yngre år, var jeg ganske fyldig. Tabte mig lidt i midten af tyverne, men tog det meste og ekstra på i starten af trediverne. Kort før jeg blev gravid med Silas, besluttede jeg, at jeg simpelthen havde det så dårligt med mig selv og min krop, at jeg var nødt til at gøre noget. Det blev til en indsats som primært var baseret på motion, men også lidt på kost. Jeg tabte mig og blev gravid, hvilket på en eller anden måde satte turbo på min forbrænding, så jeg tabte mig rent faktisk mens jeg ventede mig og da Silas var ude, vejede jeg mindre end jeg gjorde da jeg blev gravid. Det fortsatte og jeg endte et sted, hvor jeg ikke var ved at korse mig, når jeg så mig i spejlet. Ikke tynd – end ikke slank, men fin. Lidt blød hist og her, men jeg havde det faktisk helt fint – dog irriterede det mig at jeg blev ved med at tabe mig på arme, ben, hoved, ryg og hals …. men ikke maven. Den blev bare ved med at være dellet og ind til for nylig har jeg bare haft accepteret, at sådan var det. Nogle kæmper med genstridige fedtdepoter på hofterne, lårene eller andre steder. Mine sidder på maven. Bodystockings gjorde tricket nogenlunde, så sådan blev det, når der skulle strammes lidt ind 🙂

Reklame for Dermocosmetic

Da jeg startede mit ambassadørskab med Dermocosmetic var det primært i forhold til at se, om vi kunne rette op på nogle af de ar- og vævskader, som jeg fik i forbindelse med brandulykken, men da jeg en dag snakkede med min behandler Kristoffer om kliniken som helhed og alle de forskellige behandlinger, så spidsede jeg lidt ekstra ører da han fortalte om fedtfrysning. CoolTech. Body Sculpting. Tidligere havde jeg læst lidt om det på en eller anden blog men jeg troede det kun var til mindre områder. En bh-delle fx og dem har jeg altså lært at leve med og ved at dem er jeg sørme ikke den eneste der har 😉
Men da Kristoffer begyndte at tale om mave(r), så rullede jeg med det samme blusen op og spurgte om jeg var kandidat til sådan en behandling 😀 Der blev nappet lidt i mit genstridige mavefedt, hvorefter der blev givet grønt lys.
Læs mere om Dermocosmetics behandling her.

Helt ærligt, så vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Måske tænkte jeg også lidt, at det måtte være for godt til at være sandt. For nemt på en måde, men jeg var med på at prøve det af. Tænkte, at om ikke andet så havde jeg da en oplevelse ud af det. Måske turde jeg heller ikke rigtig sætte næsen op efter store resultater og var som sådan ret afklaret med, at det nok ikke ville virke på mig. Men jeg var blevet sat grundigt ind i behandlingen og Kristoffer havde svaret på alle mine tusind spørgsmål, så forberedelsen var helt i top og som jeg har nævnt før, så er der bare så fint og rart at være derinde i Dermocosmetics klinik. Jeg kommer inde i Københavnsafdelingen, men er sikker på Virum er ligeså fin 🙂

Selve behandlingen

Selve behandling er først og fremmest en man kan få foretaget og derefter fortsætte sine daglige gøremål – gå på arbejde eller hvad man skal. Det tager lidt tid og imens maskinen arbejder kan man jo enten tage sig en lur eller sidde med lidt arbejde, sociale medier eller hvad man er til. Jeg synes apparatet ligner en støvsuger! Altså med sådan et mundstykke som bliver placeret på fedtet. Der findes forskellige størrelse mundstykker, som man også kan se på billederne og jeg har prøvet de store.

Den til de større områder som fx mave(rne). Mundstykket placeres på området, som er dækket med gelé og noget der mest af alt ligner folie og derefter suges området ind i mundstykket. Så mærker man en kulde, som tager til og pludselig mærker man intet mere, da området er blevet kølet så meget ned, at følelsen udebliver. Det går ret stærkt og når det hele er nedkølet som det skal, så kan man altså fx sidde og læse mens apparatet arbejder. Jeg oplevede på ingen måde ubehag. Efter en times tid, så skal mundstykket af og området masseres og så er man faktisk færdigbehandlet.

Sådan føles det

Jeg oplevede på ingen måde noget som værende smertefuldt. Den sidste fase kan dog være lidt ubehagelig fordi området skal masseres tilbage til almindelig temperatur – det er mest af alt lidt underligt fordi man føler sig æltet og maven er jo et blødt sted i forvejen, men i takt med at følelsen kommer tilbage, så aftager ubehaget også. Og som sagt, så synes jeg altså ikke det var noget særligt. Jeg fik i øvrigt dobbelt behandling – på øvre og nedre mave.
Huden og området er lidt følelsesløst noget tid efter. For mig handlede det om en uges tid, hvor jeg ikke havde en normal følelse.

 

Bagefter og det endelige resultat

Efter behandlingen er det egentlig bare at vente på resultatet. Fedtet er jo blevet frosset og går derefter i gang med at blive nedbrudt for derefter at blive skyllet ud af kroppen. Denne proces tager op til ca 12 uger, hvor man siger at det endelige resultat er nået. Det passer meget godt, for mit resultat var rimelig stabilt henimod 11-12 uger efter behandlingen.
Som ugerne gik, var der især to ting som jeg lagde mærke til.

  1. min mave var bemærkelsesmæssigt meget mere flad og jævn
  2. mit tøj sidder meget meget pænere – især mine jeans og bukser

Jeg går ikke op i kilo, centimeter eller noget andet måleri. Jeg går op i det jeg kan se og det jeg kan føle og jeg var mildest talt målløs over, hvordan mine mave så helt anderledes ud. Slet ikke så blævret som før…. mere fast….. pænere og mere defineret selv om den stadig ikke var helt væk. Kristoffers ansigtsudtryk, da jeg efter 3 måneder var inde til et før/efter, sagde det hele – og hans udbrud var bare “Hold da helt op en forandring”. Man skal jo huske på at sådan en fedtfrysning ikke er en slankekur – det er et hjælpemiddel til at komme genstridige fedtdepoter til livs og fungerer naturligvis bedst i kombination med at passer på sig selv.
Resultatet var og er virkelig fint og jeg ved godt at et før og efter billede kunne have været rart lige at lægge på, men jeg er lidt blufærdig med min krop på billeder og derfor skriver jeg mig altså ud af det. Spørsgmål er I dog hjertelig velkomne med – skal svare så godt jeg evner og ellers sørger jeg for at Dermocosmetic svarer.

Jeg kunne godt tænke mig en omgang mere, hvor min talje er i fokus og jeg synes altid overgangssæsonerne er så gode til den slags – altså både forår og efterår. Man kunne også vælge at sætte lidt fokus på mormorarmene …. det har jeg endnu ikke helt besluttet.

Det gode råd

Som altid, når jeg skriver disse indlæg, så er det vigtigste for mig at give alt videre – både de gode oplevelser, men også de erfaringer som jeg har gjort mig med behandlingen.
I forhold til denne behandling, så burde jeg – set i bakspejlet – have været bedre til at lave nogle maveøvelser for at stramme huden op samtidig. Resultatet kommer jo først for alvor efter ca 12 uger, så der er masser af tid til at at stramme op samtidig. Fedtfrysningen går jo ind og krystalliserer fedtet væk, men apparatet kan jo ikke trække huden sammen, så hvis man ikke husker sine øvelser også så ender man altså med en lidt løsere hud der hvor behandlingen har været foretaget.

Jeg havde et virkelig virkelig godt resultat, så jeg havde en del løs hud – nu er det strammet op med helt almindelige maveøvelser, men jeg kunne jo lige så godt have gjort det løbende 🙂

Hvis du også går og tænker på om sådan en behandling kunne være noget for dig, så kontakt Dermocosmetic og få en snak eller book tid til en gratis konsultation for råd og vejledning. Der er klinikker flere steder – tjek det hele her.

I løbet af efteråret skal jeg i gang med arrene på mine hænder – det kræver nemlig at der ikke er så meget sol og dermed er efteråret helt genialt. Er så spændt på om Kristoffer kan gøre noget. Håber af hele mit hjerte at mine hænder kan blive lidt pænere. Bare lidt.

 

 

2 Comments