Hjem og bolig,  Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Blødt og lækkert både inderst og yderst

Jeg har egentlig altid tænkt på Hunkemöller som en “ren” undertøjsbutik med pænt lingeri og nogle virkelig smukke serier til en ret så overkommelig pris. Men butikken har jo så meget mere og det gik egentlig først op for mig i forbindelse med at jeg fik mulighed for at skrive dette indlæg.
Nuvel, jeg har da set at der også var home wear, men har aldrig rigtig kigget grundigt på det og hvorfor i alverden har jeg ikke det? For jeg er da helt og aldeles forelsket i op til flere ting nu og har nu alt fra morgenkåbe til pyjamas og onesie på ønskelisten til jul. Heldigt, for jeg har virkelig haft svært ved at skrive ønsker denne gang og det er jo ved at være nu man skal aflevere dem, hvis ikke man vil overraskes af den glade gavegiver 🙂


Jeg har især forelsket mig i den leo-grønne pyjamas i velour. Den er skøn og jeg ville elske at hoppe i den, når arbejdsdagen slutter og der kun er afslapning tilbage på programmet. Jeg ved ikke med jer, men jeg er faktisk dårlig til at skifte til hyggetøj, når jeg kommer hjem og når jeg endelig gør det, så undrer jeg mig hver gang over, hvorfor jeg ikke gør det hver dag. Behagelighedsfaktoren er altså ikke at kimse ad. Og man slapper faktisk bedre af end med kjole og strømpebukser, jeans eller hvad man ellers har på i løbet af dagen. Så nu ønsker jeg mig grønt leosæt!


Denne badekåbe som egentlig er en lang hoodie er altså heller ikke tosset! Den skal jeg også kigge nærmere på og synes prisen er super – 350 kr.

Læs også:  Nyt soveværelse, ny rokade, ny start

En onesie har jeg ikke haft siden jeg var 18 og det er immervæk et par år siden, men jeg tænker den er rar! Og igen så er jeg faldet for velourmodellen. Jeg elsker at have velour på og er en af dem der jubler, når velour ikke er et fy-ord og materialet igen trender som i øjeblikket. Det betyder nemlig velour på hylderne i butikkerne og så er jeg glad.
Men fleecemodellen er heller ikke dum! Og den ser lidt mere rummelig ud ….. tror godt jeg vil have at sådan en skal være lidt løs i det.

Mine to favoritter er dermed en onesie – i sort tror jeg … eller fleecemodellen i nude – og så kan man undre sig over hunde-onesie …. men det er sådan at min lille franske bulldog, Frida, er ved at blive en gammel dame. Det har resulteret i at hun nemt bliver forkølet og for en måneds tid siden fik hun lungebetændelse. Lille en altså 🙁 Men det betyder, at jeg skal have en dejlig frakke til hende og tænker at den på billedet er et godt bud så jeg kan holde hendes lille krop ekstra varm, når vi går tur.

Hvad siger I …… en onesie eller en pyjamas? 🙂