diverse,  Rejser og ture

På besøg hos en smuk ven i en smuk by // Altea

IMG_4157

Pludselig, kort tid før jul, bød muligheden sig for at stikke et par dage sydpå for at besøge min søde veninde gennem efterhånden en del år. Husker stadig da mødtes til kaffe og kage første gang … gennem bloggen. Så hyggeligt. Vi fortsatte med at lave kaffeaftaler og pludselig delte vi ideer, inputs, blogviden, private ting, hyggede os til pressedage og modeuger … og sådan gik årene. Vi har længe haft snakket om, at jeg skulle nappe en flyver sydpå, men det var altså først i december at det pludselig gik op i en højere enhed og kunne lade sig gøre.
Det var ren forkælelse at bruge et par dage i hendes selskab og se den smukke spanske egn, hvor hun bor – især var jeg noget bjergtaget af smukke Altea, som er en idyllisk meget gammel by med snoede finurlige gader og spansk stemning i massevis. Selv om årstiden på sin vis burde tage noget af charmen, så var jeg faktisk glad for at få lov til at se de mindre fyldte gader, som jeg forestiller mig er fulde af liv i sommermånederne. På de to hele dage jeg havde dernede, nåede vi faktisk at besøge Altea en del gange. 21 grader sagde termometeret og jeg som elsker varme, var naturligvis himmelhenrykt.
Jeg skal klart tilbage i løbet af foråret og visitte igen og forhåbentlig også være der bare lidt længere, så vi måske også kan nå en tur til Valencia.
Tusind tak for hjerterum og husly, søde du. Det var et fantastisk afbræk.

Der skete også en mindre plyndring af Zara, men jeg havde sat mig for kun at rejse med håndbagage … gudskelov, for ellers var det da gået helt galt 😀 Købte bl.a. flared jeans og frynsecardigan …. skal nok vise et outfit på et tidspunkt 😉

Læs også:  En omfattende oprydning er i gang

Se lige alle de smukke billeder her … I kan godt forstå jeg ikke ville hjem, ikke? 🙂

IMG_4128 IMG_4354 IMG_4109 IMG_4333 IMG_4294 IMG_4327 IMG_4323 IMG_4271 IMG_4264

 


 

Den sidste aften var vi på en rigtig lækker lille burger-restaurant, som jeg faktisk har glemt hvad hed, men sådan lidt trendy på den afslappede og rå måde. Lækker mad og god musik – jeg er ret vild med spansk musik og da de spillede den her, måtte jeg lokke Jannie, som kender ejeren til at finde ud af, hvad den hed 😀 Enjoy …. frem med dansehofterne.

8 Comments