Skønhed

Ciaté Flower Manicure – hippie my nails!

ciate flower manicure

Der er blomster allevegne i modebilledet. På toppe, på bukser med blomster og fugle, på kjoler, på tasker, på sobriller, men hvad gør man hvis man nu gerne vil have lidt blomsterbarn i sine outfits og ikke er helt parat til at gå all-in på fx blomsterben? Én måde at løse udfordringen på kunne være at kaste sig over Ciaté’s nyeste baby – Flower Manicure Bada Boom (med blå neglelak …. fås også med lyserød). Om man bare vil dekorere en enkelt negl som mig eller lave alle sammen blomsterfine må være op til den enkelte og måske også tilpasset lejligheden hvortil man påtænker de fine blomsterier. Det er faktisk rigtige tørrede små blomster man bruger og måske derfor er de ikke helt så vanskelige at arbejde med som syntetiske ville have været. Fint ser det ud og tilfører lige præcis det lille girly touch, som klæder sommeren så fint.
Om at lave Ciaté Flower Manicure

  1. Nem brugsanvisning – let at følge
  2. Udvælg / klip blomsterne til på forhånd … ikke så nemt med halvvåde negle
  3. Vær generøs med topcoaten da den fungerer som lim og brug den flade bagside af pincetten til at rykke blomsterne på plads ned i top coaten
  4. Sæt god tid af – det er længe om at opnå tilpas tørhed til at man kan bruge neglene
  5. Øvelse gør mester … lav en eksperimentnegl nogle dage før du skal bruge looket rigtigt; så har man et bedre “feel” på teknikken
  6. Dette er ikke den letteste manicure, men til gengæld kan man få lige nøjagtig det look man gerne vil have (en blomst, flere, lag på lag osv.)
  7. PS: den babylyseblå mini Ciaté, som følger med, er totalt lækker

Prøv det 🙂

 

 

Sættet er givet til at kunne teste