Shopping og Inspiration,  Skønhed

Test: Eyelash Extensions hos Akademikliniken

En uges tid før jul var jeg forbi Akademikliniken, hvor jeg skulle have lavet eyelash extensions. Jeg var faktisk noget spændt, for mine egne meget korte og ikke specielt fyldige vipper gør, at jeg helst ikke forlader huset uden mascara og man anbefaler jo netop, at man med eyelash extensions undgår at bruge mascara. Havde de værste forestillinger om, hvordan jeg ville komme til at ligne en hensygnende mus med underlige øjne, ha ha 🙂 Jeg var ikke nervøs for selve behandlingen … dels er jeg altid 110% tryg ved personalet på Akademikliniken og dels har jeg aldrig haft et problem med at andre kom tæt på mine øjne. Har jo brugt linser i mange år og der kommer man jo selvsagt lidt tæt på øjet, så er vænnet til det 😉

Selve behandlingen

Der var blevet sat to timer af til at ordne vipperne og det holdt meget godt – vi aftalte, at jeg ikke skulle have sådan en ordentlig manke på vipperne, men så naturligt som muligt … med lidt ekstra længde længst ude mod tindingerne, da jeg i min daglige makeup stort set altid laver lidt cat-eye effekt med mascara + eyeliner. Sidstnævnte kan jo ikke gøre det alene, så derfor skulle der lidt ekstra knald på ydervipperne.
Selve behandlingen er jo en sovepille af format. Man ligger der med varme i briksen, tæppe over sig, hyggelig musik i højtalerne og behandleren Agneta (som er det sødeste i verden), arbejder meget koncentreret, så hun undgår helst at snakke for meget. Fik mig vist en lille lur og syntes egentlig tiden alligevel gik stærkt og jeg oplevede intet ubehag undervejs overhovedet. Hvis man absolut skal fremhæve et eller andet, som niver lidt, så er det når tapestykkerne (som holder undervipperne på plads mens de nye vipper sættes på, så ikke de filtrer sammen) skal af. Men altså herregud ….det er jo ikke være end at hive et plaster af.

Da jeg var færdig, var jeg selvfølgelig megaspændt på at se resultatet og jeg blev simpelthen SÅ overrasket over hvor pænt det var. Helt naturligt blendede de nye vipper ind med mine egne vipper, gav lige præcis den længde jeg ønskede mig og kunne sagtens se, at jeg overhovedet ikke behøvede mascara, for det lignede at jeg allerede havde det på. Dagen efter på arbejdet var der nogle stykker som vidste jeg skulle have dem lavet og som straks stod og skulle se resultatet – de var mindst lige så overraskede over naturligheden og hvor fint de nye vipper trak øjnene op og rammede dem ind. Læs mere om at passe vipperne godt efter billederne her.

1-WP_20131229

Mine egne vipper før extensions.

2-WP_20131229 1

Med en lille smule påsætning på højre øje

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

3-WP_20131229 2

Næsten færdig med begge øjne …

4-WP_20131229 3

Done! 🙂

5-WP_20131229 4

Lige efter fjernelsen af den hvide tape … deraf det lidt hævede udtryk under øjnene.

6-WP_20131229 5

Remedierne …. de hår som blev brugt til påsætning var fiberhår. Man kan også få sat minkhår på, men det er noget mere kostbart og ja, så er fiberhår nok lidt mere medgørlige forestiller jeg mig.

7-WP_20131229 6Derhjemme om aftenen i dårligt gult lys men uden hævelse….

At holde sine nye vipper pæne længst muligt

Det er klart, at man er nødt til at sætte sig ind i, hvordan man bedst holder sine nye vipper pæne længst muligt, da det jo alligevel koster lidt at få dem lavet. Startbehandlingen koster 995,- og så koster hver påfyldning 550,- Det anbefales, at påfyldningen sker senest, når halvdelen af de nye vipper er faldet af, da man ellers er nødt til at starte helt forfra. Normalt er det ca. hver 3 uger, hvis man ellers er god til at passe på sine vipper.
Der er flere ting, som er vigtige. For det første er der nogle helt essentielle ting, som man bliver bedt om at være obs på de første 24 timer og dem skal man naturligvis følge (det er sådan noget med at undgå vand på dem fx). Men efterfølgende kan man forlænge levetiden ved at undgå at smøre oliebaseret øjen- eller plejecreme på om huden rundt om øjnene om natten. Hvis vipperne søber rundt i det, når øjnene er lukkede, så løsner de sig nemmere. Så brug i stedet øjencreme/olie om dagen, hvor øjnene er åbne.
Dernæst, så red dem om morgenen med en lille øjenbrynsbørste; luk øjet og børst forsigtigt indefra og ud et par gange, så filtrer de ikke og falder af. Sidst men ikke mindst, så hold snitterne fra øjnene …. NIX pille! For så løsner de sig for alvor alt for hurtigt og så er man jo lidt selv uden om det.
Når man fjerner øjenmakeup (liner, skygger og whatnot), så brug en makeupfjerner uden olie. Det er sandelig lidt svært at finde eller … det er det måske ikke, hvis man ved hvad man skal lede efter, men Sephora havde i hvert fald intet clue, da jeg var derinde for at finde sådan en. Måske var jeg bare uheldig, men den vi fandt fra makeup store har tilsyneladende ikke noget olie i. Det satser vi på. Den har i hvert fald ikke gjort skade endnu. Jeg købte de der vatpinde, som er runde og flade i den ene ende og det fungerer tiptop at fjerne med dem. De er også fra Sephora.

Den der mascara, hvis du absolut skal

HVIS man nu står og skal til fest eller noget, hvor man synes man gerne vil have lidt mascara på selv om man ikke bør, så har jeg også forsøgt mig med det. Jeg vidste, at jeg skulle undgå en som kun ville kunne fjernes med gniden og gnubben, så jeg tænkte at Sensai’s mascara, som kan fjernes med 38 grader varmt vand måske kunne være en løsning, for den var jeg glad for i sommer og at den var så nem at få af. Det fungerede faktisk fint – jeg gav den ikke max gas med mascara, men lidt til at skabe lidt mere tæthed. Det kostede en 3-4 vippehår i alt, da jeg skulle fjerne den om aftenen, men jeg er ret sikker på, at det ville have været meget værre med en, hvor der skulle gnides mere, så den kan jeg altså anbefale.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

I øvrigt så bruger jeg faktisk lidt mascara hver dag på de underste vipper, da øjet ellers kan se lidt bart ud på den nederste kant. Og den fjerner man jo bare almindeligt, da der ikke sidder extensions på der. Men igen, uden olie.

Samlet vurdering

Jeg har nu haft mine extensions i omkring 17 dage og jeg er overrasket over, hvor pæne de stadig er. Der er langt over halvdelen tilbage og jeg kan sagtens vente en uges tid endnu med at fylde op. Jeg har passet på dem, men samtidig har jeg jo også brugt mascara et par gange fx. Til at begynde med skulle jeg vænne mig til det … også i makeup-rutinen, for det er lidt vanskeligere at lægge eyeliner. Vipperne buer jo opad og man skal lissom ned bagved og lægge stregen …. det kræver lige lidt øvelse, men er et spørgsmål om tilvænning. Nu har jeg vænnet mig til det og gud, hvor er det rart ikke at have brug for den mascara hele tiden og at man rent faktisk ser nogenlunde levende ud, når man vågner 😀 Kunne godt vænne mig til det … helt sikkert. Skal i hvert fald lige have lavet en påfyldning mere og så må vi se om jeg forstætter. Eller jeg vil tilbage til min go’e gamle mascara 😉
Hvis I har mod på det, så ring og få en tid hos Agneta ….. kan i hvert fald stærkt anbefale hende. Super dygtig og grundig.

Mine vipper så sådan her ud små 14 dage efter …. 2. juledag for at være helt præcis. Så ved selvsyn kan I se, at det virkelig har holdt godt. Eyelineren og lidt skygger trækker dem virkelig pænt op, synes jeg, så de ser fyldigere ud.

Hvad synes I mon? Og har I selv prøvet at få sat extensions “hair-by-hair” på? 🙂

eyelash extensions Akademikliniken

2 Comments