Rejser og ture,  Skønhed

På neglebar: Masser af negle – masser af lak

I går brugte jeg et par timer i selskab med søde piger, hvor vi gik amok i neglelak hos Mildh Beauty Press. Almindelige manicurer, nailart og kreative ideer kogte rundt om i hjørnerne og hvor nogle bandede over, at forsøget ikke gik, så jublede andre over et fint resultat. Der var den skønneste tøsestemning!

neglebar mildh
Selv fik jeg prøvet en 3-4 forskellige teknikker – bl.a. den nye Chalkboard Manicure fra Ciaté. Det er SÅ fint og nemt! Kort sagt er det en mat sort lak, som fungerer som “tavle” for ens kreative udfoldelser med de fire medfølgende farvepenne og så afslutter man med en mat topcoat. Jeg har en idé om, at det må være muligt også at arbejde med nogle glimmer lakker ovenpå den sorte …. kunne se så fint ud.
Jeg var også ude i noget Ombré Degrade med tre farver fra Sally Hansens nye pasteller (ses på et af billederne ..grøn, lyserød og lyseblå), meeeeen den teknik havde jeg tilsyneladende ikke helt styr på. I dag har jeg så set lidt tutorials på youtube og ved, hvad jeg gjorde forkert. Det skal klart prøves igen, for det er så smukt, synes jeg.
Det endelig resultat … eller, det som jeg i hvert fald gik hjem med på neglene … var en smag lysegul pastel “Loop the Loop” med små glimmerpletter af “Confetti” – begge fra Ciaté. Vejret var så bragende godt, så fik ekstra lyst til sommer på hænderne 🙂

Åse og Natascha kastede begge deres kærlighed på babyblå lakker og glimmer-finish, mens Maria valgte en nude/ beige og brugte guldglimmer som detalje. Hun fik også prøvet Ciatés nye ColourFoil Manicure, som jeg nok skal vise eksempel på, når jeg har prøvet den. Sandra skiftede vist også mellem lidt forskellige typer og havde i hvert fald gang i Ciatés caviar på et tidspunkt.

Læs også:  5 parfumer jeg er vild med for tiden og de bedste steder at købe dem online

4 Comments

  • Bolize

    Super fint 🙂 Ciaté er virkelig nytænkning så det vil noget og supr gode produkter 🙂
    Kunne godt forestille mig at være lidt kreativ på dig? Mht den sorte under og så … tju-hej lidt fantasi ♥

  • Baysen

    Åh! Hvor ser det hyggeligt ud! Der ville jeg gerne have været med 😉
    Neglehygge burde udbredes noget mere…