Rejser og ture,  Shopping og Inspiration,  Ture i Danmark

En weekend i Tivolis Ånd

Tivoli Hotel

Jeg tror ikke jeg kan huske, hvornår jeg sidst har haft så meget kvalitetstid med min mor som i den forgangne weekend. I anledningen af Mors Dag, var vi inviteret til en overnatning på Tivoli Hotel og med i pakken var to teaterbilletter til Avenue Q på Nørrebro Teater. Den glade giver var Hotels.com som også havde udvalgt hotellet til os og tusind tak for det.
Faktisk er det første gang jeg har prøvet at bo som turist i København og efter lidt summen hjemmefra over, hvad tiden skulle fyldes ud med, bestemte jeg mig for, at turen skulle holdes i Tivoli’s ånd så godt jeg kunne. Først shoppede vi dog lidt på Strøget, hvor jeg bl.a. fik en ny skindjakke (alt for lækker, viser senere), så grinede vi os en flydende mascara til på Nørrebro Teater (for guds skyld – se Avenue Q, hvis I har mulighed) og endte med at bruge resten af tiden i Tivoli haven, hvor vi også spiste aftensmad. Forlystelserne var ikke det der trak, men havens smukke udseende, blomsterne, menneskevrimlen, de tusindvis af lys og det gode selskab gjorde dagen og aftenen helt perfekt.
… Læs videre under billederne …

tivoli hotel
Tivoli Hotel er så smukt! Det er Tivoli uden at være det … man er ikke i tvivl om hele referencerammen, men det er på ingen måder for meget. De store kugler under taget ved indgangen ligner egentlig luftballoner og området omkring hotellet er bl.a. dekoreret med fine guldsmedelamper, der bakser med vingerne, når lysene tændes. Der er lysdekorationer på stenene, som forestiller papirklip og selv det kinesiske tårn er der i en miniudgave indrettet som legeplads til de yngste gæster. Indenfor er der også detaljer på samme måde. Harlekinternet gulvtæppe, små fine Pjerrot-stregtegninger og hey…. Pjerrot himself kom også forbi mens vi spiste lækker morgenmad! Han sendte mig fingerkys, så fra nu af vil jeg gerne tiltales Fru Pjerrot. Haha 🙂
Vores værelse var et Superior værelse …. vi blev opgraderet på stedet, fordi jeg insisterede på god udsigt haha – super søde receptionister, som er hjælpsomme ud over det sædvanlige. Selve standarden på hotellet er jo helt sublim – der mangler absolut ingenting, der er wifi (gratis!) på hele hotellet og sengene er super gode at sove i. Lidt et must, når man har travet en hel dag. Havde vi haft en overnatning mere, havde vi klart benyttet os af hotellets finessrum og swimmingpool, som ser vældig indbydende ud! Ligger i øvrigt side om side med børnenes store legerum, hvor der bl.a. er gabende dyrehoveder, som man kan kaste bolde efter. Fuldstændig lige som en af boderne i Tivoli-haven.
Hotellet har i øvrigt vundet Danish Travel Award for bedste “forretningsrejse-hotel”. Jeg forstår godt hvorfor.

Læs også:  Weekendplaner

Mættet med indtryk, lækkerhed og god morgenmad tøffede vi hjemad igen søndag formiddag. Jeg nåede aldrig at tjekke ind her på bloggen, for det var som om, at hyggeboblen ikke rigtig ville fortage sig. Håber at I havde en skøn weekend! 🙂

6 Comments

  • Guapizimo

    Tivoli er SÅ hyggeligt, jeg elsker at tage derind blot få at få lidt ro fra bylivet og mærke den særlige stemning. Tivoli hotellet har jeg inde på nogle gange, men det var nu blot for at tage elevatoren op til Sticks’n’Sushi for at spise, hvilket nu også er ganske godt med den fine udsigt til!

    • Malsen

      Lige præcis – det er en lille oase 🙂
      Nå ja .. det er rigtigt! Det var på 12. sal – der var lukket om morgenen inden vi skulle afsted. Ville ellers have været oppe og se udsigten 🙂

  • Bolize

    1000-1000 tak igen-igen … for morsdagsgaven 🙂
    Det var virkelig en helt igennem suveræn weekend og den afsluttende brunch at køre hjem i solskinnet på, var ikke bare prikken over i’et, men prikken over prikken over i’et 😀 ♥