Livet er en fest,  Rejser og ture,  Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Remvig // Malsen // e.l.f Event

(Billeder (også enkelte i galleriet) taget af Delance, Garderobeskabet og mig selv, sagde hunden – de to nederste billeder viser de heldige læsere, som vandt deres yndlingsting fra butikken.)

Endelig fik jeg mit kamera, så jeg kunne lave dette indlæg fra eventen hos Remvig Frederiksberg i torsdags. Det var simpelthen sådan en dejlig aften med masser af glade piger, tøj i massevis, snak, bobler og fingermad. Jeg var helt overvældet, da aftenen var slut faktisk, for fik så mange søde ord med på vejen, da gæsterne langsomt sivede ud fra butikken.
Ane, som jo ejer butikken, var også glad og tilfreds og følte, at hun havde fået vist sin fine butik frem til en masse nye ansigter, som måske har lyst til at komme tilbage og se, hvad butikken har i fremtiden. Der var også rigtig godt gang i e.l.f.’s makeup-stole, hvor smukke Malene svingede penslerne og gav folk tips og trick til bl.a. festmakeup. Når der ikke blev lagt makeup, blev der prøvet tøj og stort set alle havde lyst til at være med i aftenens konkurrence, hvor man bl.a. kunne vinde sin favorit-style fra butikken. To heldige læsere løb med hver deres yndling og yderligere tre fik præmier fra Norr Living.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg har kastet mig ud i sådan et arrangement her….det var bare så vildt hyggeligt, selv om jeg var virkelig nervøs inden kick-off! Tusind tak til alle som mødte op og støttede op om eventen 🙂

Jeg tog et hav af billeder og kunne simpelthen ikke begrænse mig i udvalget, så I får hele baduljen i galleriet nedenunder….klik på billederne, så kommer I videre til det næste. Hvis I er nysgerrige, så har Maria skrevet lidt her, Emilie taget en masse billeder her, Jasmina har skrevet her og Tanja her. Tusind tak for de pæne ord 🙂 (Hvis I er stødt på andre som har skrevet noget, så smid et link i kommentarfeltet, please).

Læs også:  Pink blazer og påskeplaner

18 Comments