Skønhed

2 nye favoritter til håret


Først – tak for jeres søde kommentarer på mit postkort i går.
Her til morgen vil jeg sige et par ord om to nye produkter, som er blevet favoritter herhjemme. Begge fra Wella og begge blev brugt til bl.a. at kreere dette look (+2 mere, men mere om det på et andet tidspunkt). Jeg fik muligheden for at prøve selv og selv om jeg endnu ikke har fået lavet den lækre hestehale, så har jeg brugt produkterne hver dag siden jeg fik dem.
Det ene er en hårspray, som er let og som alligevel fikserer rigtig godt. Der er stadig bevægelse i håret og den drysser ikke, når man reder lidt i den. Derudover, så er den ikke klistret overhovedet, hvilket nogle sprays godt kan være og som bare er så væmmeligt, i mine øjne. Sidst men ikke mindst, så dufter den godt og ikke syntetisk. Fås her.
Den anden er en spray, som bruges til allersidst og som tilfører lidt shimmer – især i mit lange hår, som godt nogle gange kan komme til at se lidt mat ud efter styling, er den genial. Fås her.

Læs også:  5 parfumer jeg er vild med for tiden og de bedste steder at købe dem online

2 Comments