Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Yellow Day Bag


Faren ved at smutte rundt og se på lækre sager i showrooms er jo, at man selv får en alenlang ønskeliste! 🙂 I hvert fald, så bliver man pludselig opmærksom på nogle ting, som måske ikke ville fange ens øje så grundigt på et packshot fra en webshop. Jeg kan godt lide at få lov til at mærke tekstur og materialer med mine hænder og hvis der er kælet for lækre detaljer, gode syninger eller lignende, så kan jeg gå helt i pause. Inde i LV griner de af mig nogle gange, fordi jeg bogstaveligt talt “aer” taskerne…..heh…nå ja. Vi har hver vores autistiske side, ikk’?
Jeg faldt over den her smukke gule totebag fra Day og er helt skudt i dels farven, men i høj grad også hjertesyningerne, som gør den blid og romantisk på det pangfarvede grove stof. Desværre ved jeg ikke, hvad den kommer til at koste – glemte at se på skiltet og jeg er også i tvivl om det er Day eller 2nd Day, som den lanceres under. En ting er sikkert – jeg ku’ godt! Mmm…….den er fin.

Læs også:  Louis Vuitton rygsæk - når man har ønsket sig noget i 100 år

10 Comments