Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Come to me, cashmere og tips til god pleje af cashmere

Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning, er det ikke sådan man siger?
Det er blevet koldt og syntetiske stoffer gør bare det hele værre, synes jeg. Hvis jeg havde råd, så bestod mindst halvdelen af min vintergarderobe af cashmere. Det er den eneste “uld-ting”, som ikke kradser, synes jeg og som jeg kan holde ud at have på direkte på huden. Det skal være 100% cashmere ellers dur det ikke for mig. Synes mohair fx er så flot til andre,  men nej …. kan ikke. De der små løse hår der kilder … og så kradser det. Ha ha – det er ikke nemt 🙂

Jeg havde et par sorte løse hjemmebukser, men de blev nødt til at ryge ud ved sidste oprydning – der var huller i, så de har gjort det godt med knap 10 år “på bagen”, hvis man forstår sådan en lille én 😀 Forleden bestilte jeg så et par nye super fede baggy hyggebukser i grå cashmere (de her) sammen med en dejlig cardigan til Silas (den her) og har yderligere et par bukser til mig selv på vej i en fin nude-rosa farve (dem her – reklamelink).
Førstnævnte kommer fra en webshop som jeg ikke anede eksisterede og hvor der er et kæmpe udvalg af cashmere. Ønsker mig virkelig en strikbluse og en cardigan også. Drømmer lidt om en mørkeblå bluse og en kort sort cardigan. Og egentlig også en hue. Lyserød! Men det er jo gode julegaveønsker, så hvem ved 🙂 Min fornemmelse er at størrelserne er en smule til den lille side.

Læs også:  New Generals - Shopping med omtanke til min søn
Cashmere pleje

Heldigvis har jeg stadigvæk en håndfuld rigtig gode cashmere-ting i garderoben – den her fra by Malene Birger er fx stadig rigtig pæn trods en del år på bagen og jeg bruger også mit kæmpestore kappe-tørklæde fra Kudibal rigtig meget stadig. En af grundene til at mine ting holder så længe er bl.a. at jeg plejer dem rigtigt (tror jeg). Vasker meget sjældent tingene, da cashmere er selvrensende, så jeg lufter dem i stedet og frisker nogle gange op med sådan en “tøj-frisker”, som er en spray beregnet til uld og når jeg sjældent endelig vasker, så er det altid med en specialshampoo til cashmere. Og aldrig i hånden. Er bange for at vride for hårdt, så tøjet går i stykker og så tørrer det altid fladt, så faconen holder.

Hvad er dit bedste tip til at holde varmen?