Barneliv,  Skriblerier

Den store dag i det lille liv

Mandag. Jeg tror dagen nærmede sig sommerfugle-i-maven-stadiet mere for mit vedkommende end den gjorde for hovedpersonen selv. Det handler naturligvis om Første Skoledag. Og ja med store begyndelsesbogstaver som det naturligvis skal være, når det nu drejer sig om en mærkedag af de dimensioner 🙂 Eller hvad …. er det stort? Ja det synes jeg. Som forælder ser man nok sit barns (og dermed sit eget) liv i faser og skolestarten markerer i sig selv starten på en lang vej som er med til at forme det lille individ som man har værnet så grundigt omkring. Selvstændigheden starter for alvor og den tid, hvor der ikke for alvor har været de store opmålinger og vejninger er slut. Nu skal der læres for alvor. Læres fagligt. Og udvikles. Og testes. Og eksamineres. Banen bliver kridtet op, kan man sige og med en skoledag fra 8 til 14 hver dag, så forestiller jeg mig at det søde børnehaveliv hurtigt kan savnes.

Jeg er opmærksom på, at mit barn stadig skal have lov at være barn – jeg håber blot, at han finder sig til rette i de nye rammer. Heldigvis er han landet hos de bedste børnehaveklasselærere, som er utrolig dygtige, engagerede og kreative. Gudskelov.

Jeg tror næppe jeg er alene om de der sommerfugle. Og jeg indrømmer helt ærligt gerne, at jeg også er lidt spændt på, hvordan den nye hverdag spænder af. Den første uge er knapt gået og jeg er lige til at vride 😅 ha ha …. min dreng er til gengæld ikke til at slå ud. Frisk som en fisk og har masser af energi. Godt tegn tænker jeg ❤️

Men tjek … nu med et styk skolebarn. Vær søde at fortælle mig at det hele nok skal gå ha ha 🙂

Har I børn i skole?

2 Comments

  • rijaH

    Jaa Magnus er også startet i skole her i mandags, det var en stor dag for ham og ja alle sammen <3

    Men 8-14, det er da lang tid. Altså det er kun en time mere end på Magnus skole, men synes det er vildt. Jeg mener min dag gik fra 8-11.30 dengang jeg gik i de små klasser. Det må vel næsten være noget med den der skolereform?

Sig noget :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: