Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

På en lille båd der gynger …..

…stod jeg med verdens største ananasdrink og prøvede at jonglere med 1) kamera, 2) iPhone og 3) omtalte ananas. Den var skøn…altså drinken, men måtte temmelig hurtigt beslutte at gøre det af med den, for derefter at tage billeder af Gina Tricots SS13 kollektion, som var grunden til at jeg overhovedet var på den der båd i det hele taget 🙂 Så afgjort en herlig location og der var masser af sommerstemning i form af musik og mad.
Tøj, sko og accessories var der også masser af og mine favoritter får I på billederne her. Især den sporty tee, som jeg også instagrammede samme aften, den hvide skjorte med blomster cut-outs og den lækre sweat med sten på skuldrene, har jeg sendt varme tanker efterfølgende. Og i øvrigt også den lange armyfarvede skjorte.
Udover mine fire favoritter, var der generelt rigtig fine og kombinerbare farver, som gør overgangen mellem vinter og forår nem. De fleste af tingene lander i butikkerne (og online) i januar/februar, så der er faktisk ikke så længe til 😉 Jeg var i hvert fald glad for at se army, mint og sort være så heftigt repræsenteret.
Til de her events, er det jo samtidig superhyggeligt lige at få snakket lidt med søde blog-kolleger; fik dog ikke taget så mange billeder, men et af Emilie, Simone og ryggen af Tine blev det til 🙂

Læs også:  Træningsbukser , immunforsvar og at komme julen i forkøbet

12 Comments