Hjem og bolig,  Shopping og Inspiration,  Ture i Danmark

Vanvittigt smukke Superlove i Gothersgade

Samme dag som jeg var på besøg hos Mette og Starklint, smuttede jeg også forbi den nyåbnede filial af Superlove i Gothersgade, hvor jeg blev mødt af Anette, som jeg havde en aftale med. Anette ejer butikken og over en god kop kaffe, fik vi en lang snak om både den smukke bygning, Superloves historie og de mærker som butikkerne fører.
Superloves anden butik ligger i Nørregade, men da pladsen begyndte at blive lidt for trang, åbnede butik nr. 2 altså i de gamle, men smukt restaurerede bygninger i Gothersgade. Bygningen har rummet alt fra komponister til auktionsholdere og selve rummet er da også fuldstændig enestående og så detaljerigt, at man tager sig selv i at stå og glane lidt for at få det hele med. Anette og hendes personale har udnyttet alle mulighederne og langs den indvendige svalegang er der ophængt boligartikler kombineret med enkelte mode items. Netop dét er også det, som gør Superlove lidt anderledes end så mange andre butikker – her er mode kombineret med interiør og butikken er da også blevet et brand i sig selv med lanceringen af “Superliving”, som er en række af pynteting til hjemmet. Fx knager, som de her. Der er nemlig også en webshop tilknyttet, som også forhandler Superloves’ eget mærke. Generelt er der flest danske mærker i et betaleligt prisleje, men enkelte udenlandske har også fundet vej til hylderne.
Personalet er fra hele Norden og der var da også et væld af dialekter og sprog i gang på kryds og tværs, da jeg var derinde – tophyggeligt! Helt særligt for butikken er det, at der er ansat en stylist, som kan hjælpe de kunder, som kommer ind og har brug for specifik hjælp….det er faktisk en utrolig god idé, synes jeg. I det hele taget virker alt utroligt professionelt, hvilket også gør, at jeg har lyst til at skrive dette indlæg…eller artikel om du vil. Ikke nok med at butikken er fantastisk, så kan Anette mærkes – hun brænder 100% for det hun laver og det har jeg bare så meget respekt for. Håber at I vil smutte forbi hendes fantastiske forretning næste gang i er i nabolaget og mærke stemningen.

Læs også:  Forbrugsbevidsthed: Sådan gik september og et par tricks til starte en god proces

Jeg faldt selvfølgelig for en mængde ting i butikken – alle med en eller anden form for reference til dyreriget. Først og fremmest, så er jeg ret ødelagt med dette sæt, som er læderjakke fra MDK og leokjole fra Edith og Ella.

Kombineret med fx denne støvle fra Ash, som var stylistens favorit i butikken, får man dælme et fedt look, synes jeg – feminint og alligevel råt. Cool!

De blå leopardbukser har jeg efterhånden sukket over en del gang, når jeg er stødt på dem….Vi snakkede om, at blå leobukser var temmelig modigt at hoppe i, men igen….hvis man nu toner dem lidt ned, så de larmer mindst muligt, så er de da lige i øjet!

Og så bare generelt ankelstøvler med snake effect print…..suuuuk – disse fra LDBK og sammen med kjolen og jakken på det øverste billede, udgør de min absolutte top 3! 🙂

Sidst men ikke mindst, så hang der generelt mange virkelig lækre læderjakker i butikken … en af dem var sat sammen med en cool armyvest! Så pænt.


Så altså alt i alt et vældig inspirerende besøg – håber at I kan lide indlægget 🙂 Hav en skøn dag! Kig ind lidt senere…..skal lige vise jer den der Designers Remix jakke in action!

15 Comments