Ønskelisten,  Shopping og Inspiration,  Skriblerier

På besøg hos Starklint – sneak peek på de lækreste lædersager og en slangefætter!

I mandags var jeg et smut forbi Starklint PR for at sige hej til sødeste Mette, som ejer bureauet, men selvfølgelig også for at blive inspireret til at give videre til jer. Det ender altid med at jeg selv får føjet en masse nyt til min egen ønskeliste og det var da også lige præcis, hvad der skete her haha 🙂 Godt ladet op med lækker kaffe, gik jeg i gang med at snuse rundt.

Starklint har bl.a. nOva, som laver tasker og ak ak….der stod den lækreste rygsæk i slangeprint, som jeg forelskede mig head over heels i. Jeg har brug for en rygsæk, for ind imellem at have hænderne fri, når jeg har Cookie med mig og forestillede mig straks slange-fætteren og mig på tur. Match made in heaven! 🙂


nOva laver selvfølgelig også andre lækkerier i mere dæmpede farver, hvoraf jeg især synes at de skønne clutches/punge er et hit, men også de smukke stribede clutches kunne være smukke til efterårets og vinterens fester. De er på vej i butikkerne nu, hvis ikke de er landet allerede.


MarMar Copenhagen, som mest er kendt for at lave sublimt lækkert børnetøj (som du faktisk kan vinde noget af hos Fie i øjeblikket), har faktisk også en lille basisserie til voksne (fås her) – det havde jeg egentlig ikke rigtigt lagt mærke til, men skal helt sikkert have prøvet en af toppene af, for de virkede superduper lækre i kvaliteten. Leo-nettet behøver jeg vel ikke sige, at jeg var vild med 😀 Ok, jeg siger det alligevel! Jeg er vild med leo-nettet! 😀

Læs også:  Til manden der har alt - et jakkesæt


Lene Visholm, som laver smukke smykker i ædelmetaller, fik også mit mundvand til at hobe sig lidt op – jeg har en svaghed for feminine smykker med fine detaljer (ofte gerne i kontrast til det modsatte) og den brede ring med blomster kunne jeg sagtens overtales til at eje 😉 Smykkerne er i den dyre ende, men oser også af veludført håndværk og stærke materialer.


Sidst men ikke mindst, så kan jeg godt garantere, at der er et par nye mærker som vil finde vej til bloggen i fremtiden. Mein Liebling og Rosa Lykke. Materialerne er helt fantastiske og langt de fleste styles er stof kombineret med læder på flere forskellige måder.
Mein Liebling lander i butikkerne i januar, så det her er en lille forsmag på, hvad der venter. Skal nok vise meget mere, når vi når lidt længere hen.
Jeg er helt vild med den mørkeblå lille draperede jakke med hulmønster og den vamsede cardigan/ coatigan med læderærmerne. Hold nu op, det er lækkert! Trenchcoaten med læderærmerne gramsede jeg også lidt vel rigeligt på hi hi…..

Kappen er fra Rosa Lykke og er i butikkerne nu – mærket har også lavet den cooleste bikerjakke, som desværre ikke hang i showroomet, men I kan se den her. Måtte.gerne.bo.hos.mig.basta.


Så, I kan godt se det ikke? Hvad skete der lige med Malsens ønskeliste dér? Frygtelig udvidelse og endnu flere cravings 😀

Ser det ikke bare godt ud? Hvad kan I bedst li’?
Hvis I ønsker særlige oplysninger vedr. noget af det, så sig endelig til, så skal jeg gøre mit ypperste for at hjælpe.

Læs også:  Forårsfodtøj

25 Comments