Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Smuuuuuk læderjakke


En af de kategorier, som står højt på min indkøbsliste dette efterår, er overtøj. Det er lidt “desværre”, for det er tit en lidt større udskrivning end almindeligt tøj. Men stort set alle mine jakker er på den ene eller anden måde afgået ved døden i løbet af 2011/2012. Min Bllack Noir jakke har en eller anden brændt hul i på ryggen, min lyse vinterfrakke blev udsat for gigastore hundepoter, som ikke kan renses af osv. osv. Så der er ingen vej udenom – jeg skal have overtøj.
Jeg har jo allerede tilføjet parkaen fra Designers Remix og den er super til både efterår og forår, men jeg vil gerne have en lettere jakke, som jeg kan kombinere med Ponchoer, for dem har jeg heldigvis og drømmer jo også om, at få fingre i Munthe-sagen, som jeg skrev om her. Den skal gerne være af læder og gerne med lidt vandfald/draperinger, så jeg får lidt figur. Jeg har haft kigget en del og besluttede mig næsten for at gå på kompromis med draperingerne og så nappe en fra Mango, men heldigvis at jeg ventede, for pludselig havde Warehouse lige præcis læst mine tanker og der var den jo. Fik samtidig 20.12% på den med koden “celebrate” (gælder stadig) og så var den jo helt fin i prisen – ca. 150 euro. Den er på vej as we speak og jeg håber virkelig at den er lige i øjet, for så kan jeg krydse den af listen og så mangler jeg i princippet kun en rigtig vinterjakke og måske en lidt finere overgangsjakke, som er en anden stil end parkaen. Find Warehouse-vidunderet her.

Læs også:  Træningsbukser , immunforsvar og at komme julen i forkøbet

46 Comments