Skønhed

Test: Braun Silk-épil 7 dual epilator

For et stykke tid siden, blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at teste den nye Braun Silk-épil…….I ved, sådan en fætter, som fjerner hårene på benene ved at hive dem ud. Jeg har ikke prøvet at epilere i mange år, for mine sidste oplevelser med sådan en maskine, var lidt helvedesagtige. Jeg syntes det gjorde vildt ondt og det var rigtig svært at få alle hårene med. Men teknologi ændrer sig jo, så jeg tænkte at det måske ville gå bedre nu.
Maskineriet ankom og så gik vi lidt og så hinanden an – Silk-épil og jeg. Der var ikke umiddelbart tydelige tegn på, hvem der ville vinde stirrekonkurrencen, men en dag for et par uger siden, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og prøve. Nå. Godt så. Jeg havde advaret kærestemand om, at de kommende mulige hyl fra badeværelset altså bare var mig i kamp med en maskine.
Nærstudering af instruktion. På med skum. Så kører vi. Det smarte ved den her epilator er, at der er en dobbeltfunktion – der er både en tromle som hiver hårene ud, men der er også et venus-skrabeblad, som tager de hår, som man ikke lige rammer. Man kan skifte hætten ud, så man kun bruger tromlen, hvis det er, men jeg prøvede med den på. Så er der også sådan en lille lampe på, så man rent faktisk får spot på det område man barberer. Smart.
Det tog altså lidt overvindelse at sætte den ned på benet og køre første tur, men så begyndte jeg at grine, for ærlig talt, så havde jeg altså gejlet mig selv liiiiidt for meget op. Det kan da mærkes, men det gør ikke ondt, som jeg havde forestillet mig. Selvfølgelig har vi individuelle smertetærskler, men jeg er normalt lidt af en kylling, så er sikker på at langt de fleste vil synes at det er helt okay.
I starten skal man ordne benene en gang om ugen og derefter vil man kunne nøjes med én gang hver 3.-4. uge, så jeg kørte en tur mere i forgårs. Det var mere behageligt en første gang, så måske er det også en vanesag. Jeg er i hvert fald overbevist, for nøj, hvor er det lækkert ikke at skulle skrabe ben flere gange om ugen, skære sig, få røde knopper og hvad ved jeg. Man kan sagtens tage Silk-épil med under bruseren også og der er følger flere hætter med, så man kan epilere et smallere område, hvis man vil det. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen ulemper ved den og eftersom den gør det den skal – nemlig holder benene lækre og hårløse i lang tid, så får den max point af mig og jeg kan virkelig kun anbefale den. Hvis I vil læse mere om, hvad den kan og hvilken teknolgi den bruger, så er det her det kan foregå.

Læs også:  5 parfumer jeg er vild med for tiden og de bedste steder at købe dem online

Bruger I epilator eller skraber mon?

I have been testing Braun’s Silk-épil 7 dual epilator and I’m very postive! I really doesn’t hurt very much and it leaves your legs so nice and hairless for quite some time. I’m a fan!

52 Comments

  • Guapizimo

    Rigtig god anmeldelse og især vigtigt at det ikke gør ondt – det er nemlig det jeg altid har frygtet ved sådan en maskine, derfor har jeg altid brugt en skraber.

    • Malsen

      Tusind tak 🙂 Ja, altså selvfølgelig kan man da mærke det, men jeg vil altså ikke kategorisere det under smerte. Den første “bane” på hvert ben er nok den værste, så er det som om huden er lidt lammet, hvis det giver mening og derefter synes jeg slet ikke det er noget at snakke om, men igen…..vi er selvfølgelig alle forskellige.

    • Malsen

      Jeg var meget positivt overrasket…..havde altså forestillet mig noget af et smertehelvede, men nej….det synes jeg bestemt ikke jeg kan sige at det var.

  • Sascha

    Hvor er jeg glad for, at du skriver en anmeldelse om netop dette. Jeg har gennem længere tid gået og overvejet en epilator men jeg har aldrig prøvet det før så er derfor tøvende.
    Jeg vil rigtig gerne høre dig om et stykke tid om det fungerer som det skal og man kune behøver bruge den hver 3-4 uge.

    • Malsen

      Jeg har brugt den nu 2 gange – med en uge imellem og hvor jeg før havde “stubbe” (meget charmerende haha) efter skrab allerede dagen efter, så mærkede jeg først lidt vækst efter 3. dage. Her hvor jeg har taget anden gang er benene stadig rigtig fine og glatte, så jeg tror på rigtigheden i at der vil gå længere og længere tid imellem nødvendigheden i at epilere…..skal nok melde tilbage igen engang i starten af juni, så må vi se 🙂

  • line

    Jeg har en epilator til at ligge dybt i en skuffe på badeværelset. Jeg har brugt den én gang, fordi det gjorde så pisse ondt. Den var ret dyr, så jeg er mega træt af, at jeg har købt den. Jeg bruger derfor kun skraber, men nøj det kunne være rart ikke at være nødt til at bruge den så tit.
    frkforsom

    • Malsen

      Jeg tror at en del af at denne er god, er at den kan bruges med skum og under vand. Den første bane niver da lidt, men jeg synes langt fra at man kan tale om decideret smerte altså. Måske det er fordi at teknologien er bedre samt at skum/vand lindrer undervejs. I don’t know 🙂

  • AnjaPN

    Det lyder jo næsten for godt til at være sandt… har kun haft mareridt oplevelser med lignende maskiner, så måske man skulle prøve denne. Håber du laver en re-review af resultatet’s holdbarhed om en månedstid 🙂

    • Malsen

      Jamen, vi er i samme båd…..jeg husker også et rent helvede og var seriøst lidt nervøs ved tanken, men jeg er virkelig glad for at jeg lod mig overtale og prøvede for nu er der ikke andre måder for mig i hvert fald. Tror at skum og vand er med til at lindre lidt i processen, så det gør mindre nas, men jeg ved det ikke….

  • Echos

    Rigtig god anmeldelse Malsen. Den er skrevet på min (lange) liste over køb 🙂 Hvor meget larmer sådan en fætter? Brummer den lidt eller er det ligesom en Braun barbermaskine til herrer?

    • Malsen

      Tusind tak, Echos 🙂
      Jeg synes den var lidt frygtindgydende da jeg startede den! Lidt lissom en gyserfilm…..hvis man skruer ned for lyden, så er der intet af være bange for 😀 Nej, pjat….altså den er ikke lydløs…..men jeg synes heller ikke den larmer vildt meget. Lidt måske. Ikke lidt ligeså meget som en maskine til mændene…. Dårlig forklaring I know….men det er svært at beskrive lyd! 😀

      • Echos

        Hahaha jeg troede lige for et øjeblik at du mente det 😀 Jeg tror jeg er helt med på den, mht. lydniveauet, selvom det kan være svært at beskrive støj 🙂

  • Patricia

    TAK, for det her indlæg. Jeg har et stykke tid overvejet om denne her ikke skulle være et af mine næste køb. Men den er jo heller ikke ligefrem billig, så hvor er det dejligt at læse, at den er god. Jeg har aldrig ejet eller prøvet at epilere før, men er godt nok også træt af skrabere 🙂

    Kan man bruge den under armene? Eller vil det gøre for ondt :p

    • Malsen

      Selv tak 🙂 Dejligt du kan bruge indlægget.
      Nej, den er ikke billig, det er rigtigt, men jeg synes virkelig den er god og når jeg tænker på, hvor dyr sådan en venusskraber-fætter egentlig er og hvor hurtigt jeg skal skifte bladene, så synes jeg pludselig ikke det er så slemt igen.
      Jeg har overvejet at prøve……men den er ikke beregnet til det. Jeg ved ikke om det vil gøre virkelig-virkelig ondt. Hårene under armene har en noget anden struktur end ben-hår, så jeg er lidt nervøs ved tanken, Patricia. Til gengæld går jeg i øjeblikket og samler mod til at prøve bikinilinjen…..men jeg er stadig too chicken 🙂

  • Clara

    Sådan en kan man da ikke leve foruden efter at have læst denne anmeldelse.
    Den ryger fluks på ønskelisten 🙂

    • Malsen

      Er glad for at du kan bruge anmeldelsen 🙂 Jeg håber at den også vil leve op til dine forventninger, hvis du skulle vælge at få en. Jeg er i hvert fald virkelig glad for den 🙂

  • Kira

    Hmm… jeg prøvede engang for flere år siden og syntes, at det gjorde helt afsindigt ondt! Vil jeg mon synes, at denne gør lige så ondt? Eller har teknologien virkelig forbedret oplevelsen så meget. Jeg håber på det sidste, for jeg kunne virkelig godt bruge kun at skulle suse den over benene en gang i ugen, men altså… jeg har nok bare en lav smertetærskel på benene, haha.

    • Malsen

      Ja, altså det skal jeg jo selvfølgelig ikke kunne sige 🙂 Men jeg ved at den første epilator jeg havde (for lang tid siden) var en helvedesmaskine….gal det gjorde ondt….og som jeg også skriver, så ville det være forkert at sige at man ikke kan mærke det, men jeg mener det virkelig…..det er ikke noget særligt synes jeg. Den første bane kan mærkes mest….efter det er det som om huden er lidt “bedøvet” og så mærker man endnu mindre. Tror også at kombien af skum og vand er med til at lindre, så det er virkelig praktisk at man kan tage den med i bad fx.

      • Miss Jeanett

        Don’t do it under armene… så er du advaret! Jeg har også modtaget den (men har pga eksamenstravlhed ikke fået lavet den anmeldelse endnu) og jeg har NØJAGTIG samme oplevelser som dig. Er super positiv… måske efter en uges tid også lige gøre det igen, men har så ikke rørt den siden. Det gjorde da lidt av første gang, men anden gang tænkte jeg slet ikke over det.

        …. netop derfor tænkte jeg “jeg snupper sgu da lige det under armene også!”. Big mistake. For det første er hårdene der meget kraftigere, så det fucking blødte når den hed dem ud og det gjorde SÅ ondt (og min smertetærskel er ret høj). Desuden var jeg sat til i røde knopper 3-4 dage efter, fordi det var tydeligt min hud der ikke kunne lidt det jeg havde gjort ved den. Jeg nåede halvdelen under den ene arm (over 2 omgange) og gav derefter op. Det gjorde simpelthen for ondt. Så benene er den PERFEKT til, under armene – DONT og bikinilinien tør jeg ikke efter min oplevelse med det under armene.

        Haha hvor er det skønt at tale om hårvækts på den måde! 😀 Desuden brugte jeg slet ikke skum eller vand nogle af gangene.. jeg har gjort det “dry” hver gang.

        • Malsen

          Haha – ja, det er skønt at diskutere hårvækst åbent på nettet 😀
          Tak for input…..jeg tænkte godt at det ikke ville være smart at prøve under armene og nu holder jeg mig da langt væk. Av, hvor det lyder som om det har gjort nas 🙁

    • Malsen

      Okay – den kender jeg ikke, men jeg havde også en phillips engang…..den var AV! 😀

  • Manja

    Den fik du solgt godt, Malsen! Nu overvejer jeg også, selv om jeg aldrig har turdet af frygt for smerten! 🙂

    • Malsen

      Det er jo selvfølgelig min helt subjektive mening, men jeg er altså virkelig ikke særlig sej, når det kommer til smerte (synes det gør ondt at redde hår), så jeg var vitterlig overrasket 🙂 Som jeg skrev….jojo….man kan da mærke det, men det er altså kun lige første tur, så er huden bedøvet på en måde 🙂

  • Lullumut

    Dejlig anmeldelse 🙂 Jeg bruger selv skraber, fordi det er nemt, men det er jo ikke just nogle billige barberblade, æv :-/ Kunne da være, man skulle investere i sådan en. Det er bare så træls at barbere sig hver dag, MAX hver anden, om sommeren for at se anstændig ud. Og når det ikke gjorde særligt ondt på dig, så ja 🙂

  • Kamilla

    Hej med jer.
    Tak for en fin anmeldelse, Malsen. Det var lige præcis dén der gjorde at jeg simpelthen måtte prøve at investere i den model også. Så for 5 minutter siden blev jeg færdig med begge mine ben. Jeg må indrømme at da jeg havde taget det ene ben, overvejede jeg om jeg bare skulle nøjes med det. Det gjorde faktisk lidt ondt. Lidt som om benet brændte der hvor man kørte epilatoren hen over. Men nu har jeg gjort det, og jeg håber at det gør knap så ondt anden gang.
    Om den er værd at bruge penge på ved jeg ikke helt endnu. Det kommer lidt an på smerterne og resultaterne i løbet af de næste par uger. Spændende!
    Kh.

    • Malsen

      Hej Kamilla 🙂
      Dejligt du kunne bruge anmeldelsen.
      Jeg håber at du vil opleve, ligesom mig, at det bliver bedre og bedre hen ad vejen….huskede du at bruge skunm og vand? Det gjorde du sikkert….men jeg synes i hvert fald at det er med til at gøre det til at holde ud. No doubt.
      Håber du bliver glad for den…..jeg har nu været igennem 3. runder og der er snart kun meget få hår at komme efter – det er sgu’ lækkert!
      Kh

      • Kamilla

        Jeg brugte både skum og vand ja. Faktisk den skum de anbefaler i det instruktionshæftet (Gilette Satin Care). Havde den tilfældigvis.
        Den fangede heller ikke alle hårene i første omgang. Men jeg kunne bare ikke mere. Så jeg tror lige jeg må prøve en tur i morgen igen. Og jeg satser også på at smerten aftager. Alting tager tid. Og nu er den købt – så skal den også bruges 😉
        Og desuden er jeg vist også ret pivet.
        God aften.

  • Louise

    Hejsa! God anmeldelse 😀
    Hvor fås sådan en fætter henne? Jeg synes ikke rigtig braun.com giver nogen svar :S

  • Sanne

    Hej Malsen! Rigtig god anmeldelse, overvejer at invistere i sådan en! Synes bare det er mange penge, når jeg ikke ved om jeg er for pivet til den 😉
    Hvor lang tid tager sådan en tur ca.? Og hvordan går det med benene nu? 🙂

    • Malsen

      Hej Sanne 🙂
      Tak 🙂 Ja, den er ikke billig, men heldigvis er Elgiganten billigere end hvad den står til i vejl. udsalgspris (se linket til elgiganten ovenover). Den første gang tog lidt længere tid – også fordi jeg lige skulle finde ud af, hvordan den egentlig virkede og hvilken vinkel man skal holde den i for at få det bedste resultat….nu her er for et par dage siden, brugte jeg den igen og der er meget færre hår at “ondulere” dvs. at selve processen også er kortere. Tror det tog 5 min. pr. ben denne gang (hele benet)……jeg prøvede sidste gang at gøre det på tørre ben og det syntes jeg ikke var lige så godt som på våde ben med skum på. Det sidste vil jeg altså klart anbefale.
      Så alt i alt, er jeg altså virkelig glad for den. Tænker at lave et indlæg i slutningen af juni, for så passer det med ca. 6 uger og så burde jeg have brugt den 5-6 gange.

      Mange hilsner
      Malsen 🙂

    • Malsen

      Hej Naja
      Jeg tror ikke det er helt den samme….det ser ikke ud som om der er barberbladet også på denne her. Teknologien er sikkert den samme, men vist ikke helt samme model.
      Hold øje med Elgiganten eller nogle af de andre større butikker – er sikker på de sætter dem ned igen.

      KH
      Malsen

  • Kamilla

    Hej Malsen

    Har du lavet et nyt blogindlæg om dine oplevelser med epilatoren? Jeg synes jeg har kigget på din blog, men kan ikke rigtig finde noget. så måske har du slet ikke lavet et? 🙂

    Jeg har brugt min i en måneds tid nu. Og jeg er ikke super-imponeret af resultatet. Men det er helt klart at foretrække sammen med barbering. Det holder længere 🙂

    Kh.

    • Malsen

      Hej Kamilla 🙂

      Det er ikke dig der ikke kan finde det – jeg har været sløv i betrækket med at få lavet et opfølgende indlæg 🙂
      Jeg har lige skrevet det på min liste, så det kommer her en af de nærmeste dage. Tak for reminderen.

      Kh
      Malsen

  • Mette

    Hej, bruger du stadig din epilator? for har nogle spørgsmål som jeg rigtig gerne vil have besvaret:)

    1) får man indgroede hår af det? altså jeg har prøvet at vokse mine ben og fik ingen indgroede hår, er der så ikke nogle change for at få det ved epilering?:)

    2) høre der også en “lady shaver” med?

    3) Epilerede du dine ben 1 gang hver uge i den første måned som de siger man skal? og vokser alle hårene ud på samme tid så man kun skal gøre det ca. hver 3-4 uge? for kan ikke se at de skulle komme ud alle sammen på samme tid (efter den første måned)

    4) Bruger du barberskum eller noget lignende? for ryger det ikke af, hvis man gør det under rindende vand?