I Paris med Louis Vuitton – part 2

Som lovet tidligere, ville jeg gå mere i dybden med besøget i Paris og dette afsnit handler om familiehuset (Vuitton) i Asnières (Paris).

Monsieur Louis Vuitton kommer ikke oprindeligt fra Paris, men fra Jura. Som 14 årig (1835) begav han sig afsted på en rejse til Paris og ernærede sig ved småjobs ind til han fik læreplads og fast arbejde hos en kuffertmager. Her lavede han kufferter og pakkede for fine damer, som til sidst kun ønskede at det var lige præcis ham, som skulle pakke og lave deres rejsekufferter (primært til lange rejser fx over havet). Han var bl.a. Napoleon d.3’s kones (Kejserinde Euginie) absolutte yndling.

I 1854 åbnede han sit eget firma i Paris baseret på alle de high society forbindelser, som han allerede havde fået. Pladsen blev hurtigt trang – og efterspørgslen blev hurtigt større end hans lille forretning kunne rumme. Produktionen af alle de store kufferter og specielle ordrer, som kunderne placerer, rykkedes til Asnières i 1859 og er altså stadig aktiv workshop for lige netop specielle ordrer, show taskerne og de store hard-sidede kufferter – nu under kyndig supervision af femte generation, som er Patrick-Louis Vuitton.

Kort efter flyttede familien også dertil – nemlig i 1879. Huset har, siden 1964, hvor den sidste beboer Josephine Vuitton (Patricks farmor) døde, fungeret som møde- og kursussted samt senere som museum. Patrick Vuitton er stadig vært for selskaber i huset. Han bruger det ofte og betragter det som et hjem stadig. Han er selv bosiddende i Paris centrum.

Selv om “Louis Vuitton” i dag ikke udelukkende ejes af familien, men har Bernard Arnaud i chefstolen, så eksisterer familieånden i højeste gear alligevel. Vi mærkede det tydeligt på stedet, hvor der er den der helt særlige ånd, som man bare fornemmer. Det er ikke “kun” et firma, som laver leathergoods og luggage, men i høj grad et familieforetagende.

Til daglig ledes stedet af to karismatiske kvinder, som er værtinder, når der modtages besøg, som da vi var der. Programmet består af fire dele. En velkomst, hvor der fortælles om historien, et besøg i den arbejdende workshop, rundvisning i museet og afslutningsvis en frokost, som indtages i familiens spisestue. Det var helt fantastisk.

Vi måtte ikke tage billeder i workshoppen, men ellers var der frit slag 😉 Der gik totalt japaner i den 🙂

Familiehuset set fra haven.

Et udsnit af stuen – bemærk trunken 🙂

En anden trunk (ældre) i stuen.

Det smukkeste dekorerede vindue i stuen.

Det pyntede bord, som vi spiste frokost ved. Se de små monogramblomster på glassene.

Næste indlæg bliver om Museet og kommer senest i morgen.