Shopping og Inspiration

Leggings til kjoler, leggings til sweats, leggings til alt – coronatidens bedste beklædningsdel

Leggings til kjoler. Hmm…. lad os lige blive hængende der et øjeblik.
Jeg er barn af 70’erne og har op igennem 80’erne og 90’erne hørt på at leggings var sådan noget man tog på, hvis man dyrkede “aerobic” som det hed dengang eller var for tyk til fast linning. Det var i hvert fald ikke noget man troppede op i hverken på arbejde eller til fest. Man brugte strømpebukser, gjorde man.
Fast forward til 2021 og de hjemsendtes yndlingsbeklædningsdel.
Jeg har talt med mere end en håndfuld, som alle sige det samme – “gudskelov at leggings er opfundet”. Ha ha, ja og sådan har jeg det også selv og bevares, så har jeg da også strømpebukser i skuffen, men jeg kan ærligt ikke huske, hvornår jeg sidst havde dem på.
Jeg er 50% kjolepige og har måske lidt flere end hvad godt er – til gengæld bruger jeg dem ofte og har minimum kjole på 3-4 gange om ugen. Og nu stort set altid med leggings under. Lige som her, hvor det var for koldt uden og gav kjolen et sporty look. (glæder mig i øvrigt til den tid igen ….kom forår og sommer!)

leggings til kjoler
Kjole fra Month of May og leggings i stil med disse

Moden skifter jo og det samme gør trends. Men det er som om, at nogle ting kommer for at blive. Nu er det helt almindelig styling at bruge leggings til kjoler – korte eller lange. Kjoler, that is. For udover at det er drønbehageligt at have dem på, så er det også fantastisk i det klima vi bor i, hvor vi aldrig helt kan vide os sikre på temperaturerne.

Læs også:  På ønskelisten - fødselsdagsønsker
leggings til kjoler
Et par coatede leggings til kjoler giver et fedt look. Lidt råt/ cool. Leggings er disse

Men, som med alt andet, så findes der tusind forskellige kvaliteter og ikke alle egner sig til alt. Nogle taber faconen eller farven og andre er for tykke og er ikke leggings til kjoler. Måske mere hygge/sports/sweat-afdelingen. Jeg har derfor været ret så heftigt på jagt efter nogle der dels holder form og farve, men som også er tilpas glatte på overfladen, så de ikke sidder fast på stoffet fra kjolen.

Der er flere gode butikker, som har et bredt udvalg i mange forskellige materialer. Jeg er begejstret for mange af Libertes modeller, som fås i mange varianter her hos Neats (ny yndlingsbutik i øvrigt). Kig især på dem der er lidt blanke i overfladen – de sidder godt under kjoler.
Men jeg har fx lige købt disse coatede leggings. De er super cool under en kjole og med en lidt tjekket støvle til. De er helt størrelsessvarende, men svinger du mellem to størrelser, så ville jeg tage den mindste.
Jeg har også et par andre favoritter, som heller ikke sætter sig fast i kjolestoffet og det er disse, som fås både i sort og grå. De er til gengæld rigelige i størrelsen, så her vil jeg anbefale at gå en størrelse ned. Grå her og sort her.

Jeg var en tur tilbage i arkiverne og fandt dette indlæg med de første “trendy” leggings, som jeg har købt i nyere tid …… sjovt. Og meget modige for et par første 😀 Hold da op – 2010 …… blogging har vist udviklet sig en del 😀