All posts

Det som er inderst, definerer det som er yderst

for Hunkemöller

Måske en lidt kringlet titel, men jeg mener det faktisk.
Se, forleden dag skulle jeg prøve en virkelig smuk kjole, som jeg havde bestilt og selv om jeg egentlig var ret sikker på at størrelsen var helt rigtig, så gabte knapperne lidt foran. Hurra. Blev ærlig talt lidt træt af det, for havde bare glædet mig så meget til at skulle have kjolen på til min fødselsdag, som var i mandags. Om aftenen blev jeg stædig og prøvede den igen … tænkte at jeg måske havde været lidt for pernitten – eller alternativt havde tabt mig 3 cm om barmen i løbet af dagen, ha ha.
Og halløj, kjolen sad fantastisk og skulle hverken være større eller mindre. Og så slog det mig … jeg havde en anden bh på. Den jeg havde på første gang var en push up bh og den gav mig åbenbart et lidt anderledes omfang 😀
Under kjoler plejer jeg faktisk oftest at have en bh uden bøjle på – enten med noget vattering eller blødt fyld der former, for så synes jeg faktisk at kjoler sidder pænest (på mig i hvert fald). Jeg finder rigtig tit mit undertøj hos Hunkemöller – dels fordi jeg er klubmedlem og derfor ofte får et godt tilbud, men også fordi det efterhånden er min erfaring at mange af deres modeller simpelthen bare sidder super pænt. Pænt design til en god pris – især i forhold til bh’er uden bøjle har de bare så mange smukke styles. Stylen Shiloh er min favorit ….. elsker dem og lige nu er der faktisk 5 farver. Denne farve har jeg ikke og tænker at den skal klikkes hjem. Prøv at se hvor bred den er bagpå – den sidder simpelthen uovertruffent under kjoler.

Læs også:  En sand forelskelse

Jeg ved godt at nogle kvinder sværger til den samme slags bh all the time – men det gør jeg altså ikke. Vel bevares, jeg har da også bh’er, som er de slidte favoritter! 😀 Dem, man næsten græder over, når de er nødt til at afgå helt ved døden, men jeg forsøger faktisk at undgå altid at have dem på. Undertøj skal være pænt inderst, men har først og fremmest den funktion at det definerer det der er yderst. Og så giver det måske mening hvad jeg mener i min titel.

Sig noget :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: