Shopping og Inspiration

Shapewear tip! Triumph Second Skin Sensation og en historie fra et prøverum

Triumph second skin sensation
Jeg er simpelthen nødt til at dele det her tip ud og jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke har kunne skrive det før, for jeg tænker at mange af  jer, ligesom jeg, godt kan lide at have en god underkjole på under de fine kjoler … sådan for at “glatte lidt ud”, I ved 😉

I sidste uge var jeg i København for at købe de sidste gaver, få sat øjenvipper på (mere om det en anden dag) og for at finde mig en ny underkjole. Når det handler om det inderste lag, starter jeg altid i Triumph, fordi jeg kender min størrelse 110% i deres mærke og jeg kan være med på priserne. Det er gode priser og god kvalitet. (Har aldrig været god til at ofre sådan store summer på undertøj og deslige – vil hellere have labre sko! Ha Ha 🙂 ) Nå, men jeg gik altså i Triumph og bedyrede at jeg var kommet efter en underkjole. Fluks stod jeg med tre i hånden, hvoraf de to af dem ikke lige var mig. Den sidste derimod var sådan en rigtig plain-jane af en underkjole. Sort uden dikkedarer og helt fantastisk blød. Ekspedienten mente jeg skulle have en medium, jeg mente en x-large så vi parlamenterede os frem til en large. Som jeg lige skulle prøve naturligvis. He He…. Åh gud, altså. Jeg er ikke sådan ret vant til shapewear og kunne godt have brugt fiffet om, at sådan en kjole er nemmest at trække på nedefra, for lad os bare sige at jeg stod der i prøverummet og var temmelig fanget med en halv kjole over hovedet og absolut ingen som helst mulighed for at komme fri 😀 Der var to muligheder: Kald på damen, råb hjælp. Eller forsøge at lirke sig fri af indstramningsvidunderet. Forsøgte det sidste og det gik … behøver ikke at sige at jeg samtidig fik varmen lidt, vel? 😀
MEN se nu, for uhyret først var kommet på, måtte jeg altså lige kigge mig selv i spejlet to gange, for hold nu k… den er god!  Strammer ikke, shaper bare og er vildt god at have på. OG har fleksibel længde, så sådan nogen høje nogen som mig også kan få en underkjole, som ikke er en lang top. Var faktisk lidt pas på det der med at man så skal have sin bh på også, men der var ingen problemer i det. Overhovedet ikke ubehehageligt. SÅ bliver simpelthen nødt til at anbefale den til jer, hvis I leder efter noget lignende. Det er SÅ god en underkjole – havde den fx på under min kjole, som jeg viste den anden.
Triumph butikkerne har den nok rundt omkring, men ellers kan den også fås online her fx.

Læs også:  Sporty er cosy

Tjek også lige søde Guapizimo’s kalenderlåge ud…. jeg ville SÅ gerne vinde den… men det kan jeg jo ikke. Øv, men det kan én af jer! 😀 Find den HER.

7 Comments

  • Helle Rick

    Hæ hæ hæ griner…..ville gerne have været flue på væggen dér i omklædningsrummet, hvor du sidder fast. Har selv prøvet at ‘ sidde fast’ en gang. Man ved ikke lige om man skal råbe eller forsøge at frigøre sig selv 🙂 Jeg har også lært, at nedefra godt sammen rullet er den bedste måde at smyge sig ind i banditten 🙂
    Rigtig glædelig jul herfra

  • Sabina

    Hahahaha ej hvor gad jeg godt se dig stå der og tænke what to do – KUN fordi jeg selv har prøvet det ;D Men er virkelig på randen til at panikke haha.

    Anywho så er jeg super glad for tippet! Præcis sådan en jeg leder efter, og den skal jeg bare have! BUM 🙂

  • Tina

    Hahaha 😀 jeg købte engang sådan nogle shape-shorts, som gik helt op til under brysterne. Jeg kunne knap nok bakse mig i dem, selvom jeg havde købt en stor størrelse og jeg kunne SLET ikke forestille mig, at tage dem på til fest, hvor man kunne risikere skulle på toilettet 😀 behøver jeg sige, jeg aldrig fik dem brugt?!
    Sådan en der kunne dog være rimelig handy at have i skabet!

  • Lise/walkinrunout

    Åhh kan levende forestille mig, hvordan det måtte have været…. pyhh
    Godt du kom fri og faktisk blev glad for resultatet… jeg vil vildt gerne have sådan én… så tak for tippet… ellers havde jeg nok stået på samme måde.
    – og så… rigtig glædelig jul til dig 🙂

  • marie-louise posgaard larsen

    Jeg har en shape underkjole fra Triump, deres første kollektion af dem.
    Den er jeg mægtig glad for, for den gør lige det sidste når man er kropsnær kjole på. 🙂
    Jeg overvejer dog at inviterer i en med ben, så jeg kan bruge den under jeans, og almindelige toppe.