Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

Phi & Carina // Samsøe Samsøe


Vi besøgte Samsøe Samsøe i deres spritnye showroom, som også duftede helt nyt. Virkelig rummeligt og rigtig indbydende sted, hvor der var god plads til at lure på alle de ophængte herligheder – dels dem som er på vej i butikkerne as we speak, men også dem som vi må vente til februar med at få fingrene i. De søde Samsøe-piger tog virkelig fint imod os og vi fik bl.a. en snak om pels. Et materiale, som Samsøe har valgt fra at benytte sig af, fordi det er svært at holde prisen nede og samtidig sikre, at pelsen kommer fra ordnede forhold. Jeg synes, at det er et super statement….ikke fordi jeg er imod pels, men jeg er imod at nogle firmaer ikke sikrer sig i forhold til indkøb af pels.
Mine tre favoritter er fra den afdeling, som er på vej i butikkerne lige nu og her. Phi, som er en vasket silkebluse/kjole og Karina, som er tæt på at være den perfekte vintercardigan – strik yderst og bomuld inderst. MUMS, siger jeg bare. Må eje! Synes også, at skoene med de alfe-agtige snuder var ret fantastiske, men dem diskuterede vi lidt og tror det er sådan nogen man enten elsker eller hader.

Billederne nedenunder er fra den del af kollektionen, som kommer til foråret. Farverne er lækre og lyse, men sort silke, skind og bomuld er stadig med. Og med fikse detaljer i form af hætter, ruskindsbånd og læderærmer. Den hvide silkeskjorte og de røde støvletter er så smukke. Førstnævnte gramsede jeg en heeel del på og tænker den bliver så fin til et hav af outfitmuligheder.
Jeg fik i øvrigt en lækker kop kaffe, som var hårdt tiltrængt, for udenfor støvregnede det og kulden var så småt begyndt at lægge sig i Københavns gader. Det er sgu’ svært at klæde sig rigtigt på lige nu, synes jeg.

Læs også:  Set i bakspejlet

13 Comments