Shopping og Inspiration

De der høje hæle….

De høje hæle volder mig altså lidt problemer og jeg vil så gerne lære at gå godt og ordentligt i labre høje sko. Det er ikke for at få højde – ellers tak, det har jeg rigeligt af og ville ofte ønske at jeg var lavere, men det ser bare godt ud, adder noget ekstra til et outfit og giver en flottere positur og pænere ben. Jeg har det bedst med wedges og de mere chunky hæle, men når det kommer til stiletter, står jeg helt af. Jeg går ikke sikkert på nogle af dem, men det går ok med de to førstnævnte. Kan ikke de der syle.
I sidste uge pludrede jeg med en veninde, som går som om hun er født med hæle på (virkelig imponerende…og lidt irriterende at hun får det til at se så let ud! ha ha…) og da vi så kom til at snakke om høje sko (og om hvor irriterende hun var), så spurgte hun, hvilke øvelser jeg lavede for at forbedre mig. Bum. Tja, ingen? Hun fortalte, at hun ofte lavede strækting og en form for opvarmning for at kunne holde ud at gå længe i sine stiletter; derefter viste hun mig et par øvelser, som man kan lave for at få stærkere fødder. Lyder helt åndsvagt ikk’.
Ikke desto mindre, så skulle jeg jo lige se, hvad nettet havde at byde på i forhold til fodøvelser og sørme minsandten om ikke der er lavet tutorials om skidtet. But of course.  Jeg fandt denne her, som jeg egentlig synes er meget klar i spyttet og minder en del om de øvelser min veninde viste. Det’ jo ballet for pokker! Nu mangler jeg bare strutskørt, så er jeg klar til de 10 cm. …… om et år. Hehe 🙂

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Hav en forrygende torsdag – jeg smutter til København en tur og håber på godt vejr. Skal se om ikke jeg også kan få taget lidt outfitbilleder…..det er lidt tid siden sidst 🙂

19 Comments

  • Trine Lykke

    Synes det lyder meget logisk. De burde gøre gang i stiletter til en sport man kunne dyrke… Så kan man tage en time yoga og en time stilettræning… 🙂 Kan mærke jeg er ude af stilet form, var ellers ret sej til det inden jeg fødte, men et halvt år i flade sko har sat sine spor…

    • Malsen

      Ja! Den er jeg med på – stilettræning! 🙂 Godt forslag….hvordan starter vi? 😛

  • rijaH

    Aha der er en film i indlægget 😛 Kunne ikke lige forstå hvor det med hælene kom fra, læser jo med fra google reader 😛 så måske skrive nederst der er en video i indlægget? 😀 Men hensyn til de høje hæle bliver det bare aldrig mig og er egentlig glad for det når jeg ser på andre der har tortureret fødderne med det og dertil hørende knyster puha! Men hatten af for alle dem der rocker det og kan gøre det 😀

    • Malsen

      Nååååå, ja, se det vidste jeg jo ikke lige at man ikke kunne se i en reader 🙂 Tak for at gøre obs på det – det husker jeg i fremtiden 🙂

  • Guapizimo

    Jeg har aldrig tænkt over ligefrem at skulle lave øvelser, men det er nu egentligt meget logisk. Nogle høje hæle går jeg fint i, andre knap så godt – det kommer også meget an på hvordan skoen er formet og hvor meget foden egentligt kan hvilke. Hvis jeg går i flade sko for længe kommer jeg helt ud af træning – men måske skulle jeg i gang med øvelserne snart, så jeg kan hæve mig over vandpytterne i de høje hæle til efteråret 😀

    • Malsen

      Helt sikkert! Det kommer klart an på formen på skoen også 🙂
      Jeg tror i hvert fald på at det kan være godt at lave lidt træning – jeg får også frygtelig ondt i de der fodballer.

  • Sascha

    Jeg må straks til at lave stilet-øvelser!
    Jeg rocker altså heller ikke stilletter så godt. Men jeg kan godt mærke at hvis jeg starter blidt og øver mig et par uger på arbjedet med 5-6cm så er det meget næmmere at gå højere op efterhånden.

    • Malsen

      Ja, tricket kunne godt være at bevæge sig op langsomt i højden også…..godt tip 🙂

  • Patricia

    Bliver altid så glad, når jeg læser, at andre heller ikke føler sig SÅ sikre i stilletter. Men åh, hvor jeg dog også godt gad kunne gå i dem. Men vil da helt klart prøve de der øvelser! Jeg øver mig nogle gange i høje hæle herhjemme, når ingen kan se, hvor dårlig jeg er ;b wedges er nogenlunde for mig og de er jo geniale! men der er nok plads til forbedring stadig.

    • Malsen

      Hehe….ja, vi er nok flere end rigeligt, som har det lidt svært på de høje hæle! Jeg øver mig også…..med min mand ved armen og han er ved at dø af grin….slambert. 🙂

  • Betina

    Balancepunktet og hælehøjden er alfa omega for at man kan gå ordentligt i stilletter. Jeg elsker høje hæle og gik gerne i dem hele tiden, men det er godt at veksle mellem flade og høje. Og så især at lave lidt udstrækninger efter at man har haft stilletter på. Det er også meget godt at lægge en pude eller lign under sine fødder når man skal sove, så blodet kan løbe godt rundt. 🙂

    • Malsen

      Tak for tips, Betina! 🙂 Jeg kan godt følge det der med blodomløbet…..man er altså lidt mast i fødderne efter en dag i de høje, kunne jeg forestille mig. Sådan har jeg det i hvert fald selv om det “kun” er wedges.

  • Lullumut

    Jeg er bare til wedges og ballerinaer, bum 🙂 Har ligesom indset at jeg aldrig kommer op på høje hæle. Men måske jeg bare skal lave øvelser, så tak for indlægget 🙂

    • Malsen

      Velbekomme – synes da det er fint, hvis man ikke vil gå i hæle. Flats og wedges er da super cool også! 🙂